Go Back
+ servings

Lammekødboller i krydret sovs med pistacier og rosiner

Valbylille
Kødboller af lam i lækker, aromatisk sovs er en livret for hele familien. Server den med couscous, en klat fed yoghurt og et gavmildt drys frisk koriander. Opskriften kan laves på 30 minutter, og er helt perfekt, hvis der skal lidt forkælelse på bordet en helt almindelig hverdagsaften
5 fra 6 stemmer
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 20 min
Samlet tid 30 min
Ret Hovedret
Køkken Marokkansk, Middelhavet
Antal 4 personer
Kalorier 451 kcal

Ingredienser
 

Kødboller

  • 4-500 g hakket lammekød
  • 0,5 tsk fint salt
  • 2 fed hvidløg presset
  • 1 håndfuld persille hakket
  • 0,5 dl rasp
  • 1 æg
  • peber

Krydret sovs

  • 2 løg hakkede
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg pressede/finthakkede
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 kanelstænger
  • 70 g tomatkoncentrat
  • 4 dl kalvefond
  • 1 håndfuld persille hakket
  • 1 håndfuld frisk koriander hakket
  • 2 spsk rosiner
  • 1 spsk pistacienødder
  • salt og peber

Servering

  • couscous
  • yoghurt
  • frisk koriander og evt. bredbladet persille

Sådan gør du
 

Kødboller

  • Rør lammekødet med salt et par minutter. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør det godt sammen. Form 12-16 kødboller.
  • Læg kødbollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med god afstand imellem. Bag dem ved 180c varmluft i 20 minutter.

Sovs

  • Steg løgene bløde i olien. Det tager 5-8 minutter. Tilsæt hvidløg, koriander, spidskommen og kanel, og steg et par minutter mere.
  • Kom tomatkoncentrat på panden, og derefter kalvefond. Lad det simre 10 minutter. Det skal tykne en smule.
  • Kom krydderurterne i sovsen, og lad dem simre med et par minutter. Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt de færdigbagte kødboller, og vend dem forsigtigt rund i sovsen, så den hænger ved.
  • Drys til sidst med rosiner og pistacienødder, og lad dem varme igennem et par minutter.

Servering

  • Server kødbollerne med couscous, fed yoghurt og friske krydderurter.

Bemærkninger

Mangler der grøntsager i retten? Skær en aubergine eller squash i små tern (eller begge dele) og steg dem bløde sammen med løgene.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!