Go Back
+ servings

Kattetunger

Valbylille
Skønne småkager som kan bages - og spises - hele året. Jeg laver dem gerne i december med den marcipan, som jeg har til over fra marcipankonfekt.
4 fra 1 stemme
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 8 min
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 25 stk
Kalorier 111 kcal

Ingredienser
 

  • 60 g marcipan
  • 85 g smør stuetemperatur
  • 100 g mel
  • 35 g sukker
  • 1/2 appelsin kun skallen
  • 200 g mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200c.
  • Ælt smør og marcipan sammen til en ensartet masse.
  • Riv skallen fra en halv appelsin ned i marcipanmassen, og ælt den ind i marcipanen. Tilsæt derefter mel og og sukker, og ælt til dejen er ensartet i konsistensen.
  • Form 25 kugler. Klem dem sammen på midten, så de får facon som snemænd. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir en ad gangen, og tryk dem flade med fingrene eller en palet.
  • Bag kagerne i 8-9 minutter ved 200c. Lad dem køle af på pladen et par minutter, og læg dem derefter over på en rist.
  • Temperer chokoladen, og pensl chokolade på den ene halvdel af alle kager. Lad chokoladen størkne, og kom derefter kagerne i en kagedåse.

Bemærkninger

Hvis der er chokolade til overs, kan den gemmes i en plastbeholder til næste gang, der skal tempereres chokolade.
 
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!