Go Back
+ servings

Kødboller i tomatsovs

Valbylille
Klassiske italienske kødboller er et sikkert hit for både børn og voksne. Jeg kommer citron, hvidløg og persille i farsen, hvilket giver dejlig smag, og så serverer jeg dem i en rigtig italiensk tomatsovs med finthakket bladselleri, gulerod og løg.
0 fra 0 stemmer
Arbejdstid 20 min
Tilberedning 20 min
Samlet tid 40 min
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 588 kcal

Ingredienser
 

  • 400 g oksekød
  • 1 citron fintrevet skal
  • 2 fed revet hvidløg
  • 1 skive hvidt brød
  • 1/2 dl sødmælk
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dusk persille
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 3 bladselleri
  • 1 kvist rosmarin
  • 500 g tomatpassata
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 3-400 g pasta

Sådan gør du
 

  • Smuldre brødet ned i mælken, så det bliver til en tyk grød. Rør det sammen med kød, citronskal, hvidløg, æg, salt og en god håndfuld hakket persille til en jævn fars. Dæk skålen til, og sæt farsen på køl.
  • Skær gulerødder, løg og bladselleri i små tern, og hak de friske rosmarinblade fint. Steg grøntsagerne  i en dyb pande ved middelvarme til løgternene er blanke. Tag grøntsagerne fra.
  • Form ca. 25 små kødboller af farsen, og brun dem godt i lidt frisk olie på panden fra grøntsagerne. Når alle sider har taget farvet, tilsættes grøntsager og tomatpassata. Lad sauce og kødboller simre i ca 20 minutter.
  • Kog i mens pastaen efter anvisning på pakken. Server pastaen for sig eller vend den i tomatsovsen sammen med lidt kogevand 1-2 minutter, før den er helt færdig. Så bliver retten allerbedst.
  • Server med friskrevet pecorino eller parmesan, lidt friske krydderurter eller en stor grøn salat.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!