Go Back
+ servings

Pasta med broccoli og salsiccia

Valbylille
Pasta med broccoli og salsiccia er en dejlig nem ret. Vinen og de italienske pølser tilfører retten luksus, og broccolien bidrager med saftighed. En af mine bedste pastaretter, som kan laves på kun 15-20 minutter.
5 fra 7 stemmer
Arbejdstid 15 min
Samlet tid 15 min
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Kalorier 726 kcal

Ingredienser
 

  • 400 g pasta
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 broccoli
  • 1 glas hvidvin
  • 300 g salsiccia
  • 20 g parmesanost til servering

Sådan gør du
 

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  • Klem pølsen ud af skindet til små kødboller, og steg dem sprøde på en tør pande, mens pastaen koger.
  • Hak hvidløget fint, og del broccolien i små buketter. (Gem stokken til en anden ret.)
  • Tag de færdigstegte pølsestykker af panden, og tør overskydende fedt fra, så der kun er lidt tilbage. Kom broccoli og hvidløg på panden, og steg 2-3 minutter. Hæld hvidvinen ved, og lad det simre til pastaen er klar.
  • Vend den færdigkogte pasta i broccolien sammen med 2 spsk pastavand, og vend det sammen på panden. Anret pasta og broccoli på et fad med de sprøde pølsestykker på toppen. Krydr evt. med lidt peber.
  • Server retten med en god, friskrevet parmesanost og et glas kold hvidvin.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!