Hokkaidosuppe med kokos og krydrede græskarkerner
Valbylille
Skøn græskarsuppe med chili, lime og kokosmælk, der balancerer smagen helt perfekt. Græskarkerner ristet i ahornsirup og friske æbletern på toppen udgør prikken over i'et
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 5 t
Samlet tid 5 t 10 min
Antal 4 personer
Kalorier 422 kcal
Suppe
- 1 stort hokkaido i grove stykker
- 4 fed hvidløg
- 1 tsk chiliflager
- 1 tsk tørret timian
- 1 spsk ahornsirup
- 8 dl hønsefond
- 1 dåse kokosmælk
- 1 lime* saften
- salt
Topping
- 1 dl græskarkerner
- 2 tsk ahornsirup
- 1 nip cayennepeber
- 1-2 æbler
Suppe
Kom græskar, hvidløg, krydderier, sirup og fond i slowcookeren, og tilbered det ved lav varme i 4-5 timer.
Blend suppen, og smag til med limesaft, salt og den cremede del fra dåsen med kokosmælk. Hvis suppen er for tyk, tilsættes også væden. Læg låg på slowcookeren, og lad den stå en halv time mere.
Topping
Rist græskarkernerne på en tør pande, til de giver lyd fra sig. Kom cayennnepeber og sirup ved, og vend det godt rundt. Fordel de glaserede græskarkerne på et ark mad- eller bagepapir og lad dem køle af.
Server suppen med græskarkerner og æbletern til at drysse over.
*Limesaften kan snildt udskiftes med saft fra appelsin eller citron - især appelsin er godt.
Tip: Brug grøntsagsfond i stedet for hønsefond for en vegansk suppe
På komfuret
Suppen kan også snildt tilberedes på komfuret. I så fald skal der også bruges lidt olie og evt. lidt mere fond. Græskarret bør også skæres i mindre stykker.
Steg først hvidløget let og tilsæt så græskarternene. Steg under omrøring til, græskarternen begynder at blive bløde i kanten. Tilsæt krydderier og sirup, og steg et par minutter mere. Hæld fonden ved, og bring gryden i kog. Når græskarterne er helt møre efter 30-45 minutter, blendes suppen, og den smages til med salt, lime og kokosmælk, som angivet i opskriften. Lad den simre 10 minutter, inden servering.