Go Back

Fennikel i hvidvin, safran og tomat

Skøn sommerret, der smager af ferie i sydens sol. Spis fenniklerne med lidt ris som en selvstændig vegetarret eller server dem til grillet kød.
5 fra 1 stemme
Arbejdstid 5 min
Tilberedning 25 min
Samlet tid 30 min

Ingredienser
 

  • 3 fennikel
  • 2 dl hvidvin
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 0,5 g safran
  • 500 g mosede tomater
  • 4 kviste frisk timian
  • 1/2 appelsin saften
  • 1,5 dl parmesan friskrevet

Sådan gør du
 

  • Kom fennikler, salt og vin i en gryde. Kom vand ved, så det dækker fenniklerne, og kog dem i 15 minutter.
  • Udblød imens safranen i 2 spsk vand.
  • Tag fenniklerne op, dup dem tørre med et rent klæde eller køkkenrulle, og skær dem i fire dele.
  • Kom olien på en stor pande, og varm den langsomt op. Steg de hvidvinskogte fennikler ca. 2 minutter på hver side.  Tilsæt  tomat og timian og lad småsimre 10 minutter. Tilsæt safran efter 5 minutter.
  • Smag til med appelsinsaft, salt og peber. Server med en gavmild portion friskrevet parmesanost.

Bemærkninger

Appelsinsaften kan evt. erstattes med lidt god juice.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!