Go Back

Chicken Kiev

Valbylille
5 fra 2 stemmer

Ingredienser
 

  • 4 kyllingefileter
  • 100 g blødt smør
  • 2 fed hvidløg
  • rigeligt finthakket estragon
  • 1 dl hvedemel
  • 1 æg
  • 1 dl rasp
  • salt og peber
  • 25 g smør til stegning

Sådan gør du
 

  • Rør smørret med estragon og presset hvidløg. Pak det ind i et stykke madfilm eller madpapir, og læg det i fryseren i 1/2-1 time.
  • Bank kyllingefiletterne flade, og skær en dyb lomme i hver filet. Skær smørret i mindre stykker, og fordel dem ligeligt i filetterne. Fold kanterne ind over smørret, før kyllingefiletterne lukkes, så smørret ikke kan løbe ud. Luk dem med en kødnål.
  • Man kan også dele filetterne, så der bliver 8 små pakker. Det fungerer også fint, hvis blot man husker at folde alle kanter ind, før kyllingen rulles sammen. Så får man pakker som på billedet.
  • Krydr kyllingepakkerne med salt og peber, og vend dem først i mel, derefter sammenpisket æg og til sidst i rasp.
  • Steg dem gyldne i smørret og server med dine yndlingskartofler og grønt. Sovsen har I allerede.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!