Så er jeg tilbage igen efter en skøn ferie. Vi kom hjem onsdag morgen kl. 4 og brugte dagen på at sumpe, før hverdagen blev genoptaget torsdag. Det har dog været ret svært at komme af med trætheden fra hjemrejsen, men forhåbentligt er vi alle oppe i gear i morgen.

Der er simpelthen så smukt på Mallorca. Vi var stort set rundt på hele øen og nød den foranderlige natur. Vi boede på østkysten og nød hver morgen at spise morgenmad på altanen med udsigt til den mest fantastiske solopgang. Hotellet var fint, men området ikke specielt spændende, så det var godt at vi havde lejet en bil.

Manden og jeg er rigtig glade for at vandre, men det er lidt vanskeligt med en 2-årig rejsedeltager. Vi fandt dog en enkelt rute rundt om en bjergsø, hvor vi kunne have klapvognen med, og så må vi vende tilbage, når Pigen er blevet lidt ældre og benene lidt længere. Til den tid bliver det på vestkysten. Der  er slet ikke så tivoliseret som på østkysten, selvom det også der vrimler med turister.

Der gik en enkelt dag, før det gik op for Pigen, at Mallorca er et sted og ikke en person, som vi skulle besøge. Til gengæld ved jeg ikke, om hun nogensinde forstod, hvad et bjerg er. Denne samtale fandt sted ca. 10 gange dagligt, hvis ikke flere:

Manden peger: Se, der er et bjerg
Pigen: Hvor?
Manden peger: Dér
Pigen: Hvor?
Manden peger: Dér – den store sten
Pigen: Jeg ikke se det
—————————-
Pigen: Hvor bjerg far?

Jeg ved ikke, hvem af os der blev mest træt af den samtale. Det var dog ikke Manden, der gerne sendte mig et smørret smil, inden han begyndte den.

Jeg ville rigtig gerne have skrevet om de fantastiske måltider, vi nød, men dem var der desværre ikke så mange af. Det virkede lidt som om, at alle restauranter prøvede at tilfredsstille den kræsne turist og derfor bød på pommes frites og pizza i stedet for lokale grøntsager og egnsretter. På en fiskerestaurant fik vi endda serveret dåsegrønt. Det havde jeg ikke lige set komme. Vi fik også en gang tapas med et tydeligt britisk islæt, men det smagte dog udmærket.

Vi havde også gode madoplevelser, og især en italiensk frokost vil blive husket. Det ville bare have været lidt bedre med lidt mere inspirerende møder med den lokale madkultur. Flere aftener spiste vi derfor bare skinke, ost, brød og oliven på altanen. Det er altid godt, og deres oliven i hvidløg er virkelig mums.

Nu er vi så hjemme igen og nyder efterårets komme, udbyttet fra køkkenhaven og at der er lås på badeværelsesdøren. Om lidt putter vi os i sofaen med tæpper for at se Broen og spise is, men inden da må jeg hellere få lavet en kande kaffe. Det er vist min tur.

• 
• 
• 
• 
•