Hej hej derude!
1. Drak champagne i går. På en onsdag. Det føltes præcis lige så forbudt, som dengang jeg gik i byen med min storesøsters ID. Helt igennem fantastisk måde at peppe en grå onsdag op.
2. Entréen er fyldt med blomster til haven, og de dufter simpelthen så skønt, når man træder ind ad døren. I eftermiddag skal de plantes ud, og i weekenden bliver det forhåbentligt så varmt, at jeg kan sidde i solskinnet og nyde dem.
3. Så nuttet! Og slet ikke til at stå for.
4. Hvad synes I om at Palads skal rives ned? Jeg holder med Bjarke.
5. Ugens største hit er helt bestemt, at solen endelig er her. I går var den endda så stærk, at den snød mig. Da klokken var 17.50 sad jeg på kontoret i den tro, at jeg stadig kunne nå hjem og lave mad til kl. 18. Jeg havde slet ikke opdaget, at det var blevet så sent. Hurra for forårssol!!
6. Woah, Billions! Ugens afsnit var simpelthen så spændende. Jeg har haft lidt svært ved, at Damian Lewis er med, og alene af den grund tog det Manden flere måneder at overbevise mig om, at det var noget vi skulle se. Nu har jeg endelig vænnet mig til ham, og så er der kun et afsnit tilbage. Hmpf. Jeg er jo slet ikke færdig med serien, og hepper inderligt for en tredje og sidste sæson. Og gerne med Mr. Lewis.
7. Som erstatning for Billions har jeg kastet mig over Grimm. Har set de første to afsnit, og ved ikke helt hvad jeg synes. Er den værd at holde fast i?
8. Jeg har igen forrygende travlt med arbejde, og kan næsten ikke tænke på andet. Det betyder, at jeg måske bliver lidt fraværende her den næste måneds tid. Rimelig god undskyldning for at komme nemt omkring det sundhedstema, som jeg har sat igang i denne måned.
Grimm kan ikke erstatte Billions, for det er jo en helt anden boldgade. Hvad med Suits? Ellers kan jeg anbefale at slå Billions op på imdb.com – så kan man se forslag til andre serier, der minder om den man godt kan lide 🙂
Du har helt ret. Prøvede med tredje afsnit i dag, men det virker ikke 🙂 Jeg må lige tjekke Suits ud – kender den kun af navn. Og tak for tippet med imdb. Det bliver spændende at se, hvad de foreslår.
Vi elsker solskin! Og champagne på en onsdag! ❤️
Champagne OG solskin! Så kan det næppe blive bedre.
Billions har jeg hørt meget godt om. Den tror jeg skal på programmet når jeg er færdig med Vikings (og det sker snart). Kh. Birgitte
Glæd dig til Billions! Man ved aldrig helt, hvad der er op og ned og hvem der snyder hvem. Virkelig god serie!
Det gør helt ondt i maven at palads skal væk…. og så meget de bygger i dag er gråt… jeg frygter gråt….
kun 1 grund der holder i min verden for at rive det ned, nemlig at bygningen er farlig og ikke kan redes, selv i det tilfælde har byen brug for en tilsvarende glad bygning.
Jeg er helt enig. Der bliver bygget vildt meget i disse år, og selvom bygningerne er markant forskellige og mange er flotte, er de alligevel så ens og tidstypiske. Der er brug for lidt mere spræl.