Efter en lang tænkepause er der nu nye rablerier til fri afbenyttelse.

1. Skøre, skæve og smukke  grøntsager gør mig altid glad. Se bare tomaterne på billedet! Den slags skønheder betaler jeg gerne ekstra for.

2. Biiip… biiip… biiip. Mandag aften brugte jeg tre timer på at lokalisere en gammel røgalarm, der gerne ville bede om nye batterier. Mon de timer kan sættes ind på en konto til senere brug?

3. Manden har  på eget initiativ og uden at fortælle mig det, købt en ledningsfri støvsuger. Han er meget begejstret, og det er jeg også. Dog mest for Manden, som er temmelig ihærdig med det nye vidunder. Han spørger af og til, om jeg vil prøve den, men jeg fastholder, at den er alt for teknologisk udfordrende til mig. Og han accepterer det♥

4. Jeg har dog en lille smule samvittighedskneb ved at lade alle krummerne fra aftenens hvedespisning blive liggende, til han kommer hjem fra arbejde i morgen formiddag…

5. Sommer, sol og bubble waffle  –  Jeg glæder mig! Tak til Birgitte for tippet.

6. Okay okay, jeg støvsugerne krummerne op. For det første ser han jo ikke, at jeg gør det. For det andet kom vi til at spise de hveder, som jeg skulle gemme til ham. Helt sikkert bedst at fjerne alle spor!

7. Synes I, at det er interessant eller ligegyldigt, når bloggere forklarer deres fravær efter en længere* pause på bloggen?  Stort set alle gør det, og forklaringerne er så godt som altid de samme: “jeg-var-inde-i-en-hård-periode-og-havde-ikke-overskud” eller “jeg-havde-det-vildeste-offline-liv-og-havde-ikke-tid.”  Jeg synes egentlig det er lidt irrelevant, men kender alt for godt behovet for at fortælle det.

*hvilket alt efter aktivitetsniveau kan dreje sig om alt fra dage til måneder.

8. Så I slipper selvfølgelig ikke for en forklaring fra mig. Jeg prøvede ellers at kæmpe imod – Især fordi indrømmelsen slår revner i mit eget selvbillede som nogenlunde aktiv, dynamisk og kreativ person. Sagen er *ahøm*, at min computer løb tør for strøm, og at det tog mig en hel uge at tage mig sammen til at tænde den. Og så skulle den opdateres, hvilket tog flere timer. Og et par dage efter løb den tør for strøm igen, og opladeren var ikke i nærheden, og så var det også lidt besværligt at finde kameraet frem og…  Kort og godt: Jeg var doven. Det er ikke just noget der vækker hverken misundelse eller medfølelse, men til gengæld har det ført til en helt nye blogpausekategori:  jeg-havde-ikke-overskud-til-at-tænde-computeren-så-jeg-havde-det–vildeste-offline-liv.

9. Og nu går jeg ud i mit køkken og laver en fordej til hjemmebagte hveder. Det er da det mindste jeg kan gøre for min hårdtarbejdende og støvsugende mand ♥