Det begynder at ligne et fast torsdagsindlæg det her. Tre i træk 🙂
1. Fandt en glemt cookie i en kagedåse i går. Mere end en måned gammel, men stadig god. Haps, haps, haps. Cookielove ♥
2. Ugens yndlingscitat om mad: “Jeg gider fandme ikke at snakke om trøfler, når mennesker ligger og lider i Syrien. Alt det der sker ude i verden… hold da op, mand! Få dog nogle proportioner ind i det og lav æblegrød i stedet.” Gæt en kok og læs hele interviewet med ham her.
3. … og lav også en gang æblegrød – måske til gammeldags æblekage?
4. Prøv lige at se denne påskekage. Er den ikke bare cute?
5. Cute er i øvrigt Pigens nye yndlingsord. Hun vil især gerne have at vide “om hun ikke selv bare er megacute”. (Og det er hun ♥)
6. Har I også set sidste afsnit af Little big lies? Holy moly for et afsnit! Både og Manden og jeg sad helt anspændte med armene over kors og kriblen på huden og kunne næsten ikke rumme spændingen. På alle måder en perfekt afslutning.
7. Kan man mon lave en skorsten om til vasketøjsskakt? Det ville dælendytme være smart hjemme hos os, hvor skorstenen fører gennem badeværelset til vaskekælderen og ellers ikke er i brug.
8. Og apropos vasketøj – så har jeg googlet “laundry routine” mindst 100 gange. Spørg ikke hvorfor. Det interessante er dog, at det lader til, at alle amerikanske bloggere har industrimaskiner, der kun skal køre en halv time. En halv time! Så er det jo slet ikke nødvendigt med en fast rutine.
Uh jeg er bagud med Little Big Lies 🙂 men har læst bogen, så hvis det er samme slutning, så går det nok. Kh. Birgitte
Er der en bog??? 🙂 Den skal jeg helt bestemt have fat i.
Jeg har slet ikke set serien, men var fan af bogen! ELSKER alle Moriartys bøger – uden undtagelse!
Uhh, jeg skal vist et smut om biblioteket. Jeg havde ingen anelse om, at serien var baseret på en bog, og det lyder bestemt som et forfatterskab, der er værd at udforske.
Dét er det! Og tro mig, du kan ikke nøjes med én bog, du bliver nødt til at læse ALT hvad hun har skrevet! Afsted med dig på biblioteket; du vil ikke fortryde det! ❤️
Jeg var forbi biblioteket allerede i fredags, og blev færdig med den første bog i går. Hold da op den var god! Det var ikke bøger, jeg normalt ville tage ned fra hylden og beskrivelserne gør dem slet ikke ret. Så tusind tak for anbefalingen!
Nok simpelthen den fineste påskekage ever! ER bagefter med alt og ser kun fjernsyn med min yngste (=x factor, masterchef og nybyggerne). Kan godt se det er skidt for hvordan skal man kunne tale med nogle steder overhovedet på den måde?
Håber I får en fantastisk påske.
Vi ser til gengæld aldrig fjernsyn mere, hvilket også kan gøre det svært at tale med. Men jeg har lovet den ældste, at hun må se X-factor næste sæson 🙂
God påske til dig også!
fantastisk kage
altså den med skorstenen, hvorfor ikke?
Ja, den med skorstenen må jeg altså brygge lidt videre på. Det må da være muligt at gøre den vasketøjsvenlig…