Meget om biler og andet der får min hjerne eller mit hjerte til at smelte.
1. I morgen eftermiddag er det vinterferie, og I kan tro at jeg glæder mig. Vi har en hel kalenderuge med blanke sider, som bare skal fyldes med skønne ting og god tid til spontan familiefjol. Manden har inviteret en ven forbi til brætspil, Pigen vil se Hodja fra Pjort og på café, og Drengen vil i svømmehallen og på tur med madpakker. Jeg glæder mig bare megameget til at hænge ud med dem langt væk fra hverdagens trummerum.
2. Normalt er jeg stor fan af hverdagen, men denne uge har altså været usædvanlig drøj. Efter en hurtig sammentælling kan jeg se, at Manden i løbet af de sidste 7 dage har arbejdet hele 85 timer, så der har vi nok forklaringen på, hvorfor vi begge har været lidt flade. Men i morgen er det ferie 🙂
3. Og så er der jo lige fastelavn. I morgen forlader jeg huset med to små sørøvere med både sabler, kikkerter og klap for øjet. Det er så overdrevet nuttet, at ungerne insisterer på at være klædt ud som det samme. Jeg havde ikke troet, at de med en aldersforskel på 3,5 år ville knytte så tætte bånd, men måske har det slet ikke noget med alder at gøre? De er altid så megasøde overfor hinanden, at de får mit hjerte til at smelte flere gange dagligt.
4. Thomas herovre får til gengæld min hjerne til at smelte. Han har skrevet et smaddergodt indlæg om sine overvejelser og prioriteringer i forhold til mad. Han diskuterer bl.a., om man kan spise foie gras med god samvittighed, hvis man tager afstand fra buræg. Jeg tænker, at vi er flere end ham der kæmper med den slags tanker, så jeg synes, at I skal smutte over på hans blog og tjekke indlægget ud.
5. Noget andet der kan få min hjerne til at smelte, er bilkøb. Det er sådan en proces, der begynder med en meget lang og meget kedelig fase, hvor man taler om, hvad bilen skal kunne (køre?), hvordan den skal se ud (4 hjul med sådan et lille metalhus ovenpå?), og om den skal være fransk, tysk eller amerikansk (Oui?). Den del kan godt tage et par år. Så kommer man til anden fase, hvor man skal ud at se på udvalget af biler. Overgangen fra fase 1 til fase 2 sker simultant med, at husstandens bil (der i forvejen udviser kraftige alderdomstegn) får en skade. Fase 2 skal derfor gå lidt hurtigere end fase 1.
Fase 2 viser sig overraskende nok at være ret sjov. At prøvekøre biler er fuldstændigt ligesom at være på date. Nogle bliver valgt fra alene pga. manglende kemi, mens andre falder pladask for ufravigelige kriterier. Og så er der alle dem, som har potentiale, men hvor man alligevel håber, at den helt rigtige dukker op.
I vores tilfælde måtte vi desværre opgive jagten på den eneste ene. Der var bare ingen biler, der kunne hamle op med den Tesla, som jeg havde set mig varm på. Og den er desværre lige så uopnåelig, som Marcus og Martinus er for alle de små pigehjerter i 1. b. Som i kærlighedslivet måtte vi derfor nøjes med en bil, som er tæt på perfekt, og hvor manglerne er til at leve med. Vi kalder den ‘Bilen med kun en kopholder’.
Da vi havde brugt to dage på at tale ‘Bilen med kun en kopholder’ så meget op, at manglen på kopholdere blev næsten ubetydelig, blev beslutningen om bil taget, og vi rykkede over i fase 3. Den frustrerende fase.
Der var nemlig andre, der havde set sig lune på vores bil! På to dage var alle 8 ‘Bilen med kun en kopholder’ i den rigtige farve væk! ‘Bilen uden kopholder’ var på trods af sin særhed stadig lidt af en gevinst! Men åbenbart ikke vores…
At bilen kun havde en kopholder var vi jo kommet overens med, men da ‘Bilen med kun en kopholder’ nu blev til ‘Den guldfarvede bil med kun en kopholder’, der var vi altså ude i en seriøs dealbreaker. Når man har set sig lun på en fyr, der viser sig at være optaget, kaster man sig jo heller ikke bare lige over hans fætter bare fordi de ligner hinanden en lille smule på højden.
Hvis altså ikke der er tale om en særdeles attraktiv fætter. Efter lidt snak med bilforhandleren fandt vi nemlig ud af, at ‘Bilen med kun en kopholder’ faktisk har to fætre. ‘Den guldfarvede bil med kun en kopholder’ og… ‘Bilen med Bakkamera og kun en kopholder’. Se sådan en fætter vil man jo gerne møde.
Så det gør vi på mandag. Vi leger simpelthen gift ved første blik, og indgår en bindende aftale på første date. Og vi glæder os! Det føles så rigtigt, at jeg tror, at vi måske alligevel har findet den eneste ene.
Og det var så den fjerde fase. Det tidspunkt hvor man bliver så glad for sin bil, at man ikke kan forestille sig, at nogen anden bil kan gøre det lige så godt.
6. Dermed bliver det også til afsked med Sølvpilen, som jeg har kendt præcis lige så lang tid som Manden. Bilen der har fragtet mine babyer hjem fra hospitalet, bilen der har huset regnvejrspicnic i bagagerummet og bilen der bør have en fortjenstmedalje for mange års tro tjeneste. Der skal nok være en her i huset, der fælder en tåre eller to, når Sølvpilen skal ud på sin allersidste tur.
Åh Gud, sikke et bildrama! Jeg er vild med det – jeg får næsten lyst til også at købe en ny bil (Mand må helt klart kunne overtales, tænker jeg). Og den dér kopholder…. Der må kunne findes en mage til i Nettos spotvaresektion, tror du ikke? Og så er den skid slået? Jeg tror det! Glæder mig til opfølgningen! ❤️
Hahah kan lige se Mandens udtryk når jeg kommer med en Nettodims til vores nye bil. Det bliver sjovt!
Kan alle mænd ikke overtales til en ny bil? I hvert fald indtil de skal af med den gamle. Manden er helt knust over at skulle sige farvel til Sølvpilen, og ingen af os tør fortælle Pigen, at den skal skrottes. Hun tror, at den får et nyt liv hos en ny familie…
Å det er sødt ❤️ Selvfølgelig får bilen et nyt liv hos en meget sød familie.
Så sødt! Et par dage senere måtte vi lige forbi forhandleren for at vinke til den gamle bil.
Jeg er mere end glad for, at manden havde hold i ryggen, da vi skulle købe bilen. Så fik jeg lov til at bestemme stort set det hele selv (han valgte farven), hahaha… kh. Birgitte – og god ferie
Her troede Manden, at han skulle vælge alene, men så nemt gik det ikke 🙂 Jeg kører faktisk slet ikke bil, men til gengæld er det mig der fylder bagagerummet – og det skal altså være stort 🙂
SÅ skøn bil historie og det er jo sådan det er man bliver lidt i forhold med sin bil. Min mand kører meget lækre biler (men ikke Tesla for den kan slet ikke køre langt nok af gangen) og jeg kørte i mange år Nicola ladcykel med alle ungerne. Så fik jeg en Up fordi der simpelthen var for stort kørebehov uden for byen og manden jo sådan set sjældent er her til at køre rundt med nogen. Cyklen blev solgt. Jeg skal faktisk indrømme at jeg elsker den lille anonyme Up og langt foretrækker den for de fine biler. Hele familien synes jeg er vanvittig. De griner også af mig fordi jeg syntes at det var vildt trist at sige farvel til den efterhånden ret rustne og gamle Nihola.Nu har jeg lidt mistet min bil fordi min ældste har fået kørekort og jeg må indrømme at det lidt er som om min bil er begyndt at date en anden. Det skal den bare ikke vel?
Håber I får en fantastisk hyggelig og afslappende ferieuge sammen. Jeg synes det lyder som virkelige hyggelige planer.
Det kom måske til at lyde lidt forkert det med min mand og bilerne. Sagen er jo at han arbejder virkeligt meget (sjældent under 80 timer om ugen) og er væk hjemmefra det meste af ugen. Han bruger så meget tid i den bil at det selvfølgeligt er vigtig at den er nem og god at køre. Det andet kan man ikke holde ud.
Det var Så OGSÅ lidt hurtigt 😬 for 80 timer bliver det nu nok ikke til på en almindelig uge (det føles bare sådan). Vi har aldrig talt på timerne før, men igår gjorde vi forsøget og det bliver ikke til mere end ca 60 timer plus kørsel på de almindelige hverdagsuger. Så er der travlere uger og mindre travle uger hvor han fx kan tage en eftermiddag fri eller holde helt fri i weekenden.
Efter en uge med 80 timer er man træt. Jeg håber både du og din mand kan få hygget og hvilet i denne uge.
Og nu skal jeg nok stoppe med flere forvrøvlede kommentarer.
Hahah jeg er vild med dine kommentarer. 60 timer er meget! Manden har døgnarbejde, og om natten oplever vi jo ikke hans fravær på samme måde, som når jeg står alene med børn, sport og madlavning. Og så er dt eje heldigvis ikke alle uger, der så vilde.
Hvis man har meget kørsel, skal man have en lækker bil. Det synes jeg ikke lyder forkert. Vi valgte at gå en anelse på kompromis med komforten, fordi vores bil primært er en weekendbil, men det var noget vi drøftes meget, da den i en periode på 1-2 år også skal være pendlerbil.
Jeg tænkte i øvrigt på dig, da jeg cyklede forbi en Up i går – man skal ikke kimse af kærlighed til sine køretøjer.
Det er hårdt når man står alene med små børn, men heldigvis plejer døgnvagter også at give fridage på andre dage og det må være en kæmpe bonus.
Min mand har altid arbejdet meget og været endnu mere væk. Når jeg føler at han arbejder mere end de 60 timer er det jo fordi der skal ligges mindst 10 timers kørsel oveni og fordi han er væk 2-4 nætter pr uge. Vi derhjemme kan jo ikke rigtigt mærke om det er arbejde eller tid hvor han træner/sover. Til gengæld har vi altid nydt når han er hjemme og forsøgt at indrette os efter det. Vi spiser fx sent og gjorde det også da børnene var små for så er det bedre chance for at han lige når at komme hjem.
Held og lykke med bilen. Jeg håber det bliver det helt rigtige lykkelige match.
Problemet er, at han ikke får så mange hverdagsfridage, som han bør. Men når de er der, er det en kæmpe hjælp, og de forstår heldigvis at komme når børnene er syge, og vi har mest brug for det. Så kan man tale om held!
Man burde nok mere se på fraværstimer end arbejdstimer, når man taler om de hjemlige forhold. Heldigvis finder de fleste familier jo en god rytme/løsning ud fra deres forhold. Jeg synes fx, at det lyder ret hyggeligt, at I altid har prioriteret at spise sammen.