Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Søndagsfavoritter

12. januar 2020 by Valbylille 2 kommentarer

Glædelig søndag derude! Så er jeg igen tilbage med ugens favoritter, og jeg håber, at I har lyst til at læse med – Også jer der forgæves klikkede ind på mit “test indlæg”. Jeg er virkelig ked af, at jeg tilsyneladende ikke fik formuleret tydeligt nok, at det vitterligt bare var en test til egen brug.

Det er dog også lidt sjovt, at der faktisk var mere interesse for testindlægget end for min opskrift på kyllingekødboller à la coq au vin, som jeg selv var ret begejstret for. Hvis det var billedet af nybagte bagels, der lokkede jer til at klikke, kan I læse om dem i indlægget Køkkenkatastrofer 2019. Jeg lover, at I ikke er gået glip af noget.

1. Tilbage til hverdagen

Sikke en våd uge! Det virker som om vandpytterne blot bliver større og større, og jeg overvejer lidt at tage på udkig efter et par forede gummistøvler, så jeg kan holde fødderne tørre. Den ultimative løsning ville selvfølgelig være blot at blive indendøre, men det går desværre ikke.

På hjemmefronten har ugen budt på en lille ændring i de daglige rutiner, da Manden i disse måneder først skal ud af døren 15-20 minutter senere end vi er vant til. Det er helt utroligt, hvad de minutter betyder for vores faste struktur, og vi er ved at finde ud af, hvordan vi nu får hverdagslogistikken til at hænge bedst sammen, så det bliver en gevinst for os alle. For mig handler det især om at finde de gode tidspunkter til at lave indhold til bloggen og skrive indlæggene. Da weekenden også har været helt booket med rare aftaler, kniber det lidt med den slags, og jeg tvivler derfor på om jeg kommer til at bringe en ny opskrift den kommende uge. Til gengæld får I helt bestemt et glimt at vores badeværelse, så der bliver ikke helt stille herfra. Og så ikke et ord om, at jeg lovede det indlæg i den forgangne uge…

2. Hvad bliver din personlige madtrend i 2020?

Jeg har allerede løftet sløret for, at min familie vist går ind i kødbollens år, men hvad med dig? Er der en særlig ret, råvare, tilberedningsmåde eller livsstil som du lige pludselig er blevet grebet af? Er mindre madspild og klimavenlige kokkerier blandt dine nytårsforsætter? Eller er det måske nærmere mere champagne og flere desserter?

Jeg er nysgerrig…

3. Jeg er vild med…

… denne bænk fra Børge Mogensen. Jeg var ude at se på spisebordsstole med en veninde i går, og spottede den fine bænk til en lille pause i stolekiggeriet. Man sidder overraskende godt på den, og jeg ville elske at have den herhjemme. Det er typisk mig at falde for møbler som jeg hverken har plads til eller brug for. Når jeg så faktisk mangler et møbel, synes jeg alt er forkert.

Hvor ville du bruge sådan en bænk? I entréen ved spisebordet eller…?

4. Norsk fjerner

De seneste år er vi begyndt at se flere og flere norske film og tv-serier. Jeg – og især Manden – er ret så pjattede med deres humor. Den er noget for sig, og er altid en oplevelse, selvom den måske ikke er spot on i forhold til egen humor. Hvis du har lyst til at se en film med zombie-nazister, er filmen “død snø” lige noget for dig. Den finder du vist både på HBO og DR. På Netflix kan du se serien Hjem til jul, som også var et hit herhjemme (selvom jeg ikke helt var med på slutningen), mens DR byder på serien “match” hvor man følger Stian som var hans liv en lang sportspræstation; med sejre, nederlag og to kommentatorer i hans soveværelse.

5. Links jeg kan anbefale

We learned to write the way we talk… Spændende artikel med et anderledes syn på sms-sprog.

11 ting du måske ikke vidste om dronningens far… Ham ville jeg gerne have mødt.

Madtrends 2020… Jeg er en anelse skeptisk over for Mukbang…

Mukbang hvaffornoget?… Få en introduktion her. Det er virkelig mærkeligt.

5 facts om Miriam… Helt enig i nummer 3!

Hjemmelavede dumplings… Det vil jeg også lave.

6. Madplan til næste uge

Her får I får fem retter til næste uges madplan og et forslag til et sødt punktum. De sidste to dage planlægger jeg sjældent. Det giver mulighed for spontanitet, og sikrer, at køleskabet ikke bliver overfyldt. En dag om ugen holder vi typisk restebuffet. Det er altid et hit.

Kyllingekødboller à la coq au vin er en nem og væsentligt sundere hverdagsudgave af den franske klassiker. Jeg anbefaler at lave dobbeltportion eller at strække den med ekstra grøntsager, så der er til to dage. Server den med kartoffelmos og persille på toppen.

Kyllingekødboller à la coq au vin
– nem og lækker hverdagsudgave af den franske klassiker

Bøf lindstrøm er for mig en rigtig vinterret. Jeg vil foreslå, at servere den med hasselback rodfrugter og en hvidløgsdressing lavet på græsk yoghurt. Den smager dog også vanvittigt godt i en burger.

Bøf lindstrøm
– saftig bøf med rødbede og kapers
Hasselback rodfrugter
– de bedste ovnbagte rodfrugter

Risoni pastasalat fyldt med spicy, bagte grøntsager er et sjældent eksempel på en opskrift på pastasalat fra min hånd. Til gengæld laver jeg den ofte og gerne en stor portion, så der er til madpakker.

Risoni pastasalat
– god både lun og kold
2

Til en dag, hvor aftensmaden skal være ekstranem, foreslår jeg røget makrel med en råkost vendt i rygeost. Den kan hurtigt laves, mens makrellen varmes på panden. Er I ekstra sultne kan der også serveres rugbrød til.

Revne rødder i rygeost
– Cremet og mættende råkost

Jeg er helt tosset med pasta vendt i balsamico. Til denne ret med græskar kan der sagtens bruges fuldkornsspaghetti.

Spaghetti i balsamico
– med honningbagt butternut og feta
frugtlæder

Ugens søde indslag bliver disse strømpebånd med kanel og æble. De er næsten sunde, og smager fantastisk. De skal bages i ufatteligt mange timer, og jeg laver dem derfor alt for sjældent, men de er helt klart besværet værd.

Strømpebånd
– 3 sunde udgaver af barndommens yndlingsslik
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Søndagsfavoritter

« Kyllingekødboller à la coq au vin
Se mit badeværelse »

Kommentarer

  1. Birgitte B skriver

    13. januar 2020 kl. 09:10

    I 2020 skal vi eksperimentere mere med vegetar-retterne. Madspild findes stort set ikke hos os 🙂 men vi har taget en god begyndelse på vegetar-året. Tre af dagene i sidste uge var uden kød. Kh. Birgitte

    Svar
    • Valbylille skriver

      18. januar 2020 kl. 14:24

      Det lyder spændende med mere vegetarmad. En skarp – og klimavenlig – kontrast til mine kødboller 🙂
      Vi har heller ikke så meget madspild. Jeg er opdraget til, at al mad skal i maven, og det kom gevaldigt bag på mig, da jeg fandt ud af, hvor normalt det er at smide mad ud – eller købe take away selvom køleskabet er fyldt.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved