Gennem de forløbne måneder er jeg utallige gange blevet spurgt, om jeg har nogen særlige cravings. Jeg har pænt svaret nej men med et tykt lag løgn på. Sagen er, at jeg gennem 8 måneder har haft en fuldstændig ubærlig trang til gin og tonic. Mere politisk ukorrekt kan det vel næppe blive?

Derfor vil jeg også skynde mig at gøre opmærksom på, at jeg trods alt har formået at styre mine lyster, og ikke har så meget som snuset til kapslen fra en flaske gin. Så er det på plads.

Vi drikker faktisk aldrig cocktails/drinks/sjusser herhjemme, og også når vi har gæster, holder vi os stort set til vin og øl og måske et glas portvin i totally mormorstyle. Nytårsaften havde vi dog købt ind til bl.a. GT, da min craving fortalte mig, at det var en absolut nødvendighed. For resten af selskabet vel at mærke.

Flaskerne kom dog aldrig på bordet, da en af herrerne skulle køre hjem og de to andre skulle på arbejde dagen efter. Af selskabets damer var to derfor alene med børnene nytårsdag, og den sidste nøjes altid med at nippe til vinen. Alt dette vidste vi selvfølgelig på forhånd, og vi havde derfor sørget for en alkoholfri velkomstdrik, som også børnene kunne skåle i.

Da jeg for tredje gang i dag passerede forbi de uåbnede flasker gin og tonic, slog det mig, at vi tilfældigvis havde ingredienserne til velkomstdrikken fra nytårsaften, og så var den craving parkeret. Drikken er dejlig frisk og slet ikke sød, hvilket er rigtig lækkert, når man har lyst til en forfriskning, der smager af mere end vand og ikke sender ens blodsukker til vejrs. Basilikummen giver en let krydret smag, der gør drikken lidt mere voksen og skarp.

Opskrift
Drikken laves ved at mase 5-6 basilikumblade til smadder i et glas. Derefter tilsættes en 3-4 isterninger og lige dele æblemost og danskvand – gerne med citrus. Det smager skæppeskønt, og jeg ser frem til en sommer med masser af drinks i haven på alle tider af døgnet – det må man nemlig gerne, når den er alkoholfri.