Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Safransuppe med fisk og mild rouille

27. juni 2013 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Opdateret august 2020

Denne fiskesuppe med rouille er en skøn sommersuppe med en herlig og lidt eksklusiv smag af safran. Mmm!

Jeg har sjældent brugt safran i min madlavning, fordi det er så sindsoprivende dyrt, at jeg bliver nervøs for at udsætte den for safranfjendske ingredienser, der vil overdøve smagen. Derfor er denne suppe lavet helt uden hvidløg og hvidvin/pernod/pastis, og hvad der ellers tilsættes traditionelle fiskesupper.

Hvidløget er dog til stede i rouillen, og det passer mig rigtig fint, at man på den måde kan dosere den stille og roligt ved bordet. Man kan sagtens lave rouillen både mere og mindre stærk, men suppens mildhed ville jeg ikke ændre på. Den er lige præcis, som den skal være.

Sådan laver du safransuppe med fisk

Når du laver suppen, er det vigtigt, at grøntsagerne steges helt møre, før du fortsætter med opskriften. Jeg varmer gerne olien op, samtidig med at jeg begynder snittearbejdet, og tilsætter så grøntsagerne løbende. Og jeg begynder altid med løg – og i dette tilfælde porre – for at få sødmen frem. til gengæld gør det ikke noget, at man stadig kan tygge lidt i gulerødderne.

Suppens smag afhænger selvfølgelig også af, hvilken fond eller bouillon man bruger og i hvilken mængde. Jeg foretrækker fond frem for bouillon, men bruger ikke nødvendigvis en her liter. Det kan hurtigt blive dyrt, og hvis man køber en fond af god kvalitet, kan man roligt nøjes med et enkelt glas, og så supplere med vand.

Ønsker du en rigtig fin suppe, bør du bruge torsk, men andre hvide fisk kan også bruges. Jeg bruger typisk kuller der er noget billigere. På billederne er det dog mørksej, som også smager godt, men hvor farven generer mig en smule. Det var desværre det eneste som fiskemanden kunne tilbyde den dag, jeg havde planlagt at tage billederne.

Det er supervigtigt, at fisken først tilsættes umiddelbart inden servering, da overtilberedt fisk er en kedelig affære. Fisken skal pocheres, og suppen må endelig ikke koge efter at fisken er kommet i. Så risikerer man, at den går i stykker.

Sådan laver du rouille

Den hjemmelavede rouille giver power til den fine suppe. Den bliver allerbedst, hvis man gør sig umage med at grille peberfrugterne først, så smagen og sødmen rigtig kommer frem. Er det ikke en mulighed, kan dette trin til nøds springe over.

I den oprindelige opskrift lavede jeg en mild rouille uden chili, men i dag vil jeg klart anbefale at blende en halv chili med, så der kommer lidt tjubang på smagen. Jeg bruger en stavblender til hele processen. Det er supernemt. Husk at være forsøgt med olien, og smag gerne til undervejs, så rouillen ikke bliver for fed i smagen.

Fiskesuppe med safran

Udskriv
4 personer

Ingredienser

Suppe

  • 1 porre kun den lyse del
  • 4 små sommergulerødder
  • 1 fennikel
  • 1 tsk olie
  • 1 l fiskefond alternativt fiskebouilon
  • 0,5 g safran
  • 1 dl piskefløde
  • 400 g hvid fisk i mundrette bider fx kuller
  • salt og peber

Rouille

  • 2 røde peberfrugter
  • 1-2 fed hvidløg
  • 0,5 rød chili
  • 1 æggeblomme
  • 1 skive hvidt brød uden skorpe
  • 0,5 dl olie
Forb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 35 minutter

Sådan gør du

  • Snit porrene fint og skær gulerødder og fennikel i små tern. Steg grøntsagerne bløde i lidt olie ved middel varme. (Lav rouillen imens.)
  • Hæld fiskefond ved de møre grøntsager. Tilsæt safran, og lad suppen simre et par minutter, og tilsæt så fløden. Lad suppen simre 5-10 minutter ved lav varme, og smag til med salt og peber.
  • Dup fisken tør, og skær den i mundrette bider. Bring suppens temperatur ned under kogepunktet, og tilsæt fisken. Lad den pochere et par minutter, og server straks suppen, så fisken ikke bliver tør.

Rouille

  • Del peberfrugterne i 4 stykker på langs, og fjern kernerne. Grill dem enten i ovnen med skindsiden op eller på en rigtig grill med skindsiden ned, til de er dækket af sort blærer. Lad dem køle lidt, og træk derefter det brændte skind af. Det gør ikke noget, at der sidder lidt tilbage.
  • Skær peberfrugter, hvidløg og chili i mindre stykker, og blend dem til en jævn puré.
  • Smuldre brødkrummen ned i peberfrugtpuréen, og tilsæt også æggeblommen. Blend det godt sammen. TIlsæt til sidst olien i en tynd stråle og under konstant piskning eller blendning, som ved en mayonnaise. Smag til undervejs, så oliesmagen ikke bliver for gennemtrængende. Smag til sidst til med salt og peber.

Mine yndlingsopskrifter

Thaistyle fiskefrikadeller med sojasyltet hvidkål


Det her er måske også noget for dig?

  • Tacos med krydret laks og vandmelonsalsa
  • Thaisuppe med laks og rejer
  • Asianstyle laks med mangosalsa
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Fisk og skaldyr, Frankrig, Opskrifter, Sommer, Suppe Tags: fennikel, gulerod, hvidløg, kuller, peberfrugt, porre, safran

« Blåbærkage med kokos på toppen
Hyldeblomstsaft og eftermiddagsis på havetrappen »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved