Januar er fuld af gode intentioner om at spise bedre og sundere, og da jeg i dag skimmede alle forsiderne i bladkiosken, var der lovning om masser af lækre opskrifter, der kan sættes på bordet efter bare 20 minutter. Men det ved vi jo godt er løgn. Når først grøntsagerne er gjort klar, krydderierne er målt af, og kødet er skåret i strimler, er de 20 minutter jo for længst gået. Og det hele er stadig råt og uspiseligt. Ordentlig og god mad kræver stort set altid mere end 20 minutter. Hvis altså ikke man bruger de 20 minutter klogt!
Hvorfor traditionel foodprepping ikke virker
Jeg har forsøgt mig med flere former for foodprepping, inden jeg fandt frem til den metode, som jeg vil fortælle om længere nede.
Jeg har både brugt en hel søndag eftermiddag bare på at skrælle og snitte grøntsager til den kommende uge. En aktivitet, der krævede en meget præcis madplan og en søndag eftermiddag som jeg kunne have brugt på at lave noget sjovt med børnene – noget som vi aldrig ville kunne nå i hverdagen foodprepping eller ej.
Jeg har forsøgt mig med princippet om altid at ordne hele pakken med grøntsager, selvom jeg kun skal bruge en lille mængde. Rimelig træls at have skrællet og skåret alle rødbederne, når man tre dage senere hellere ville bage dem hele. (Når det gælder gulerødder, er jeg dog stadig glad for denne metode, men det er også kun fordi vi spiser så ufatteligt mange af dem.)
Idéen til den ny metode opstod, da jeg spurgte en forælder til Pigens skoleveninde om, hvordan de dog bar sig af med at have aftensmaden klar kl. 17.30 hver eneste dag, når de var lige så sent hjemme som os. Hun afslørede, at de gjorde alle råvarerne klar aftenen før, når børnene var lagt i seng. Genialt i forhold til at få maden på bordet tidligt. Knap så genialt hvis man gerne vil bruge aftenen på at læse en bog, se en film eller kigge ægtefællen dybt i øjnene, fortalte hun.
Heldigvis kan det gøres langt smartere.
Foodprepping – min metode
Min metode til foodprepping er faktisk ret enkel og handler om at udnytte tilberedningstiden fornuftigt. Kort og godt går den ud på, at klargøre ingredienserne til aftensmaden den efterfølgende dag, mens dagens måltid er på blusset.
Når jeg kommer hjem fra arbejde, tager jeg fx fadet med marineret kylling fra køleskabet, lægger grøntsager ved (som jeg har gjort klar dagen før) og sætter det i ovnen, og bringer en portion ris i kog. I mens det passer sig selv, snitter jeg gulerødder, løg og bladselleri til en bolognese, og sætter det på køl, så det er klar til dagen efter.
Det er faktisk ret enkelt, og det sparer mig snildt 20 minutter dagligt.
Førhen var tilberedningstiden rent tidsspilde. Det var ofte for kort tid til at hygge med børnene, og der var også afbrydelser, når der lige skulle røres i en gryde, så jeg lavede egentlig ikke rigtigt noget udover at rydde op efter madlavningen. Og det kan jeg altså stadig nå, selvom jeg også foodprepper.
Den største gevinst ved denne metode er dog helt bestemt, at det er blevet meget hyggeligere at have børnene med i køkkenet. Nu er det ikke længere et kapløb med tiden at få maden på bordet, inden især den yngste bliver for træt til at spise. Bliver vi ikke helt færdige, til maden er klar, går det nok alligevel. Så har jeg måske ikke sparet 20 minutter, men til gengæld har vi hygget os, og det er jo egentlig det, det hele handler om.
Med denne form for foodprepping har jeg altså både 20 minutter mere til fornøjelser og 20-40 minutters byggetid i køkkenet med børnene, hvis de har lyst til det. Win Win Win!
Tips og tricks
Inden I kaster jer ud i noget lignende – hvilket jeg kun kan anbefale – har jeg lige et par tips og tricks. Tilføj gerne flere i kommentarfeltet, hvis I har gjort jer erfaring med foodprepping.
- Stort set alt kan gøres klar dagen før, men overvej altid, hvad der giver mening.
- Metoden er især genial om vinteren, hvor maden er fyldt med grove grøntsager, kål, kød og mange krydderier.Til sommerens lette måltider giver metoden knap så meget mening. Især fordi tilberedningstiden ofte er minimal.
- Brug gerne foodprepping som anledning til at marinere kødet natten over, når du alligevel har både kød og krydderier fremme.
Hold kød og grøntsager adskilt indtil tilberedning. - Kartofler bør dog først skrælles på dagen – ellers bliver de kedelige at se på.
- Det samme gælder de fleste frugter – de bør heller ikke skæres ud dagen før, men skal som regel også først tilsættes sidst i tilberedningen.
- Metoden er særdeles velegnet til retter som tilberedes i slowcooker.
Det er jo tilnærmelsesvist genialt!!
Der var Einstein, og så var der mig… 🙂
Det er da en smart metode! Ikke mindst fordi børn godt kan lide alt det med at skrælle og snitte så der kan de fint være med. Det kræver selvfølgelig at man har nogenlunde styr på hvad man vil spises dagen efter og også at man laver mad der ikke skal passes hele tiden. Men du har fuldstændigt ret det vil helt klart fungerer bedre for de fleste mennesker end de sædvanlige forslag. Ikke mindst fordi det i praksis altid er sådan at noget ændre sig så man måske ikke vil lave den planlagte ret alligevel. Der går ihvertfald aldrig en uge uden at jeg ændre på min madplan for sådan er det bare at være en stor familie. Hvis man nu kun var én eller to var det måske anderledes nemt at forudse ugen.
For mig har det aldrig givet mening at opskrifter starter med færdige ingredienser. Jamen så er det jo klart at maden kan stå på bordet på nul komma ingenting, men i virkeligheden starter madlavningen jo allerede når man begynder at finde ingredienserne frem og slutter først når man har ryddet op og sat maden på bordet. Det irriterer mig også lidt når en nem opskrift kræver at man bruger virkelig lang tid på at handle. Netop derfor tror jeg de fleste har en lille håndfuld opskrifter som de kender og bruger når det skal gå stærkt i dagligdagen. Så ved man lige hvad man skal handle og kan lave maden selvom man er træt eller har børnene med i køknet.
I de år hvor jeg stod nærmest alene med tre små børn og ganske kort tid til at få maden på bordet var det især min elskede tomatsovs med grove grøntsager der reddede mig. Den lavede jeg i kæmpe portioner som jeg så med et minimum af bøvl kunne trylle om til retter som børnene elskede. Desuden skar jeg voldsomt ned i antallet af eksperimenter i køkkenet og kørte i stedet en fire ugers madplan i fast rotation (inklusiv fast rutine for hvilke retter jeg kunne lave dobbelt af og få i fryseren til andre dage). Når maden var spist, børnene puttet og min mand kommet hjem skulle jeg nå noget af det arbejde jeg ikke nåede fordi jeg skulle hente børn. Derfor var der ikke tid til at stå og preppe, se film eller noget. Jeg vil på ingen måde sige at jeg savner det. Jeg savner børnene som de var på den tid (men elsker dem som de er nu) men ikke hverdagen hvor der bare aldrig var 5 minutter i overskud og det hele kunne vælte fordi et møde trak ud eller der manglede en vante.
Madplaner for en hel uge bruger jeg sjældent, og jeg er langt mere til kun at tænke en dag frem, hvilket passer fint til denne metode, og sikrer, at vi får brugt de grøntsager mm. der trænger til det.
Tidligere irriterede det mig med klargjorte ingredienser i opskrifterne, men faktisk er det også blevet den måde jeg selv tidsangiver, da jeg synes, at det er utroligt svært at sætte tid på klargøringen. Til gengæld kunne jeg aldrig drømme om at omtale en opskrift som hurtig, hvis klargøringen ikke er med. Det er altså snyd!
Det lyder som en række år med stramt skema, da børnene var små – og temmelig genkendeligt med den benhårde struktur.
Jeg behøver egentlig ikke længere tage de hensyn pga. mine børns alder. Det betyder dog ikke, at jeg ikke nogle gange laver en del food-prep.
Faktisk bruger jeg ofte søndag til lige at lave en tomatsovs af gamle grøntsager. Til brug i ugen eller fryseren. Og jeg skræller faktisk også kartofler på forhånd. Ikke hvis de skal koges, men hvis vi skal have kartoffelfad af en eller anden art. Hvis de ligger i vand i en bøtte, så er det nemt lige at hælde dem i fad og så i ovnen.
Jeg laver ofte råkost til to dage. Eller mad til to dage ad gangen. Så der er rester eller en fryserest. Mindst én dag om ugen får vi rester fra fryseren.
Kh. Birgitte
Store portioner er altid et hit – Især hvis man kan servere resterne med noget andre tilbehør eller fryse dem som hjemmelavede færdigretter. Det er altså klog madlavning.