Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Rødspættefilet med græsk kartoffelmos, kantareller og grønkålschips – Madbloggerudfordringen# 4

16. oktober 2014 by Valbylille Skriv kommentar

græsk skordaliamos og grønkålschipsEndelig har jeg været så heldig at have mulighed for at deltage i en madbloggerudfordring, der denne gang var gået helt i fisk. Skagenfood var så flinke at donere en kasse luksusfiskefileter til deltagerne dog med den detalje, at vi ikke på forhånd vidste, hvilken fisk der gemte sig i flamingoboksen.

Min fangst var rødspætte, hvilket blev lidt af en udfordring på trods af, at det er en ganske almindelig fisk. Jeg havde forestillet mig at drukne min fisk i en lækker krydret sovs, men det synes jeg altså ville være synd for rødspætten, hvis fine smag nemt går tabt. Jeg måtte derfor finde på noget andet.

Jeg har det lidt ambivalent med rødspætter. En hel stegt rødspætte frisk fra havnen er en af sommerens yndlingsspiser, mens jeg på den anden side ikke har så meget til overs for fileterne. Jeg har simpelthen fået alt for mange af den kedelige slags fra kølediskene, hvor den fine smag for længst er gået tabt. Fileterne fra Skagenfood var dog af en noget anden kvalitet, og jeg valgte derfor at værne om den lækre fisk ved at gå klassisk med en rugmelspanering. Det er der måske ikke den store udfordring i, men til gengæld smager det hammer godt, og det var lige det, vi havde lyst til.

For at der trods alt skulle være lidt udfordring, besluttede jeg mig for, at tilbehøret skulle laves ud fra det, der allerede var i køkkenet, og at retten skulle smage af efterår. Jeg havde på forhånd købt ind til skordalia, som jeg i nogen tid har haft lyst til at smage. Det er en græsk kartoffelbaseret dip/mos med hvidløg, citron, olivenolie og evt. nødder og andet godt. Når nu jeg lavede en klassisk fisk, var det vigtigt, at der kom lidt mere smæk på tilbehøret, og jeg kunne godt lide tanken om citron i mosen i stedet for den sædvanlige citronbåd. Som det sprøde indslag lavede jeg grønkålschips, og med smørstegte kantareller til blev en af mine sommerfavoritter til et efterårshit.
græsk skordaliamos og grønkålschips
Rødspættefileter med skordaliamos, kantareller og grønkålschips
(4 personer)
3 stængler grønkål
1 spsk olie
flagesalt

4 bagekartofler
1 dl olivenolie
1 dl vand
5 fed hvidløg
saft fra 1 citron
salt

600 g rødspættefileter
1 dl rugmel
smør
salt og peber

kantareller
smør
salt og peber

Riv grønkålsbladene i store stykker, og tag stænglerne fra. Skyl og tør dem grundigt. Kom bladene i en pose sammen med olie, og vend det sammen. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir,  og bag dem ved 100c varmluft. Tag dem ud efter 10-15 minutter, når de er sprøde.

Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem møre i usaltet vand. Damp dem tørre. Tilsæt presset hvidløg, citronsaft og olivenolie, og mos det godt sammen. Tilsæt mere olie eller vand for en tyndere mos og smag til med salt og peber.

Dup fiskefileterne tørre, og vend dem i rugmel. Drys med salt og peber, og steg dem gyldne i smør et par minutter på hver side.

Rens kantarellerne grundigt. Er de købt i en pakke, er det ofte nødvendigt at vaske dem. Gør det i god tid, så de kan nå at tørre. Det gør de bedst mellem et par stykker køkkenrulle. Smelt smørret på en pande og læg et par håndfulde kantareller på. Lad dem stege et par minutter, før de vendes rundt. Krydr dem, tag dem af, og steg det næste hold svampe på samme vis.

Server rødspætterne på et fad med chips og svampe og mosen ved siden af.

Tip: Retten er hurtigt lavet, når først kantarellerne er klargjort. Begynd derfor med dem. Vil man spare mere tid, kan man sagtens lave grønkålschipsene dagen forinden og opbevare dem i en kagedåse. Der er dog en ikke helt lille risiko for, at nogen kommer til at spise dem, for de smager virkelig godt og som alle andre chips er det næsten umuligt at stoppe, nå man først er i gang.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Danmark og Norden, Efterår, Fisk og skaldyr, Middelhavet, Opskrifter, Salat og tilbehør Tags: det græske køkken, grønkål, kantarel, kartoffelmos, rødspætte

« Honningbolcher til den ømme hals 14/41
Luftige skumfiduser med rigtige jordbær, vanilje og lime »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved