Torsdag aften havde jeg stadig ikke besluttet, om jeg skulle tage på arbejde fredag eller ej, og da jeg stadig var i tvivl fredag kl. 10, endte det med at beslutningen traf sig selv. Det var i hvert fald lidt sent at tage afsted til kontoret.
Da det nu var en fridag, skulle der ske noget rart og godt, men samtidig havde ingen af os lyst til det helt store. En halv time senere var bilen pakket til en sommerhustur, og straks efter fik vi bekræftet, at huset var ledigt. Det var ret heldigt.
Normalt tager vi ikke afsted for en enkelt overnatning, da det alligevel kræver en del pakkeri for ikke at tale om udpakningen ved hjemkomsten. (Det roder altid i flere dage efter sådan en tur.) Efter det nu er prøvet, kan vi nok godt finde på det igen. (Dog ikke helt så impulsivt som denne gang – det er trods alt en fordel at vide, om huset er tilgængeligt, inden man begiver sig afsted.)
Til vores store overraskelse var aspargesene dukket op, og rabarberne stod også ranke og lyserøde under de mørkegrønne blade. Vi havde godt nok købt ind på vejen, men justerede madplanerne efter fundene i køkkenhaven.
Rabarberne blev tryllet om til en hurtig trifli med god hjælp fra, hvad der lige var i køkkenskuffen. De blev kogt op med sukker, og derefter lagt lagvis med makroner. Toppet op med flødeskum og hakket chokolade blev det en helt fin dessert.
De sandwich, vi skulle have til frokost, blev droppet til fordel for en let salat med sprøde asparges. Mmm, de var gode! Indtil jeg første gang smagte hjemmedyrkede asparges, undrede jeg mig gevaldigt over, at man sammenlignede smagen med ærter. Nu forstår jeg bedre, og synes at det er synd og skam, at kvaliteten af supermarkedsasparges er så meget lavere.
Hvis ikke huset var optaget næste weekend, var vi nok taget afsted igen. I stedet tager vi nok en arbejdsweekend i egen have. Den har været udsat for en masse store maskiner og trænger nu til lidt omsorg og ihærdig arbejdsindsats. Mon man kan nå at lave køkkenhave her sidst i maj?
Skriv et svar