Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Pandestegte skaftkoteletter med rødløg, æble og smørfriteret salvie

23. september 2020 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Så nemt og så lækkert! Disse skaftkoteletter smager guddommeligt og kan laves i en håndevending.

Jeg byder efteråret velkommen med saftige skaftkoteletter stegt på panden med æbler og løg. En rigtig efterårsbasker, der smager superskønt og som kan laves på bare 20 minutter. Koteletterne toppes med både æblesmør og sprødstegt salvie, hvilket smager umådeligt godt og helt bestemt gør dem til en ny livret.

Er det bare mig eller synes du også, at friteret salvie giver et festlig præg til maden? Det er super nemt at lave, men alligevel virker det lidt dekadent. I denne ret steges salvien på samme pande, som resten af ingredienserne, så der er virkelig ingen besvær ved det. Og æblesmørret! Jamen altså! Det er 100 % efterårssmag, og det giver altså lige lidt ekstra mums til retten.

I går var det efterårsjævndøgn, og det markerer vi altid hjemme hos os. Det er så hyggeligt med små hverdagsfester, og jævndøgn er en god anledning til lidt at gøre noget særligt ud af en ellers almindelig aften. Vi fejrer aftenen med en særlig god middag, og i går blev det til disse koteletter. Jeg synes, at det er en ret festlig og indbydende ret, og så er det jo bare en bonus, at den også er er ret hverdagsvenlig, og ikke tager så lang tid at lave. Jeg serverede den med spaghettigræskar med brunet smør og hasselback kartofler. Æbler, løg, salvie, gris og græskar – det er da efterårsmad, og derfor helt perfekt til efterårsjævndøgn.

Der var også levende lys på bordet. Lysestagerne har været gemt væk i flere måneder, men nu hvor vi går ind i det mørke halvår skulle de selvfølgelig frem. Efterårets første lystænding er altid lidt højtidelig, og der faldt herlig ro over hele familien, der blot få minutter i spisetid var væltet ind ad døren i et virvar af skolebøger og sportstasker.

I USA markerer efterårsjævndøgn mange steder efterårets komme, og med det fine septembervejr vi har haft, er jeg tilbøjelig til at læne mig op af den definition. Det passer også med at jeg for nylig fandt den første kastanje, som jo er den hyggeligst lille efterårsbebuder.

Sådan laver du skaftkoteletter med rødløg og æble

Æbler og svinekød er en herlig kombination, som i denne opskrift får selskab af søde løg og salvie. Der er rig mulighed for variation, så betragt gerne opskriften som en vejledning eller idé, og tilpas hvor du synes.

Jeg kan bedst lide skaftkoteletter, da kød på ben bare smager af mere end andet kød. I denne opskrift – og nok også generelt – er det dog tykkelsen der er vigtigst. En tyk kotelet giver et mere saftigt resultat, og du kan fx også bruge nakketkoteletter, hvis blot de er tykke nok. Udover smag og saftighed har tykke koteletter også den fordel, at de fylder mindre på panden end fire tyndere koteletter. Det gør det nemmere at brune dem godt, og så er der også plads til løg og æbler. Det er nemlig vigtigt, at det tilberedes på samme pande, så kød og grønt kan give smag til hinanden.

Æbler og rødløg er obligatoriske, da sødmen fra begge dele smager vildt godt til kødet. Rødløgene må godt få lidt mørke kanter, men ikke for meget. Kom dem på lige efter, du har vendt koteletterne, så de også får et par minutter på høj varme. Æblerne skal have lavere temperatur, så de ikke mister facon.

Salvie smager virkelig skønt med både gris og æbler, og herhjemme er der altid rift om de sprøde blade. Normalt friterer man dem i olie, men de smørstegte blade er endnu bedre. Skub æbler og løg til side, og kom frisk smør på panden, lade det bruse op, og steg så bladene. De er færdige, når de begynder at folde i kanterne. Læg dem på fedtsugende papir, og dup dem også gerne ovenpå, da smørret lægger sig som små hvide bobler. Det er ikke så pænt, men har altså ikke betydning for smagen. Hvis du ikke er til friteret salvie, kan du i stedet snitte bladene og stege dem med æbler og løg. Du kan også doble mængden af salvie og gøre begge dele. Det gjorde jeg i går, og det smagte himmelsk. Men jeg er altså også utrolig glad for salvie.

Æblesmør er min største last her i efteråret, og har du et glas stående, skal du selvfølgelig bruge et par skefulde til koteletterne. Men altså, jeg ved jo godt, at det ikke er så udbredt, og at du ikke har æblesmør, skal ikke afholde dig fra at prøve denne opskrift. Men det kunne jo være en anledning til faktisk at lave det herlige æblesmør… Du vil elske det!

For at give lidt syrlighed til retten, hælder jeg lidt balsamisk vineddike over koteletterne og æblesmørret. Det siver selvfølgelig ned, og karamelliserer let sammen med æbler og løg og æblesmør. Vildt lækkert!

Inden servering tager jeg koteletterne og skærer dem i skiver, og alt efter humør kommer jeg dem tilbage på panden eller anretter dem på et fad med løg og æbler. Husk at tage hvidløgene fra. De er kun med for at give lidt smag, og skal ikke spises.

Skaftkoteletter med rødløg, æble og salvie

Valbylille
Dejlig efterårsret, som passer både til hverdag og fest. Vælg tykke koteletter som bedst bevarer saft og kraft, og skær dem i skiver ved servering. Server gerne koteletterne med ovnbagte kartoffelbåde, hasselback kartofler eller anden form for sprøde kartofler. Det passer godt til det saftige æbletilbehør og de lækre koteletter.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 15 min
Samlet tid 25 min
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 211 kcal

Ingredienser
 

  • 2 skaftkoteletter ca. 600 g i alt
  • 1 rødløg i både
  • 2 æbler i både
  • 2 fed hvidløg
  • 12 salvieblade
  • 2 spsk æblesmør
  • 2 spsk balsamisk vineddike
  • 25 g smør
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Dup koteletterne tørre og krydr dem med salt og peber. Varm lidt af smørret op på pande, og brun koteletterne ved høj varme på begge sider. Kom rødløgene på panden ved siden af koteletterne, når du har vendt dem.
  • Tag de brunede koteletter af panden og sænk varmen en anelse. Skub løgene til side og læg hvidløgsfeddene ned til dem. Kom resten af smørret på panden, lad det bruse op og tilsæt så salviebladene. Steg dem sprøde i smørret, og læg dem derefter til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
  • Kom æblebådene på panden, og vend dem rundt med løgene. Pas på! Det kan godt sprutte. Steg 3-4 minutter, og skub så æbler og løg til side, så der er plads til koteletterne midt på panden.
  • Fordel halvdelen af æblesmørret på koteletterne, og læg dem tilbage på panden. Steg 5-10 minutter, og vend dem enkelt gang undervejs. Kom resten af æblesmørret på, og hæld også balsamikoeddiken over koteletterne. Skub lidt til æblerne og løgene, mens koteletterne steger.
  • Server koteletterne med løg, æbler og de sprødstegte salvieblade samt kartofler (fx hasselback eller ovnbagte både.)
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!
Jeg bliver så glad, når jeg hører fra dig!

Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver en af mine opskrifter – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.

Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Danmark og Norden, Efterår, Gris, Opskrifter Tags: æble, æblesmør, kotelet, rødløg, skaftkotelet

« Søndagsfavoritter
Mørbradgryde med chorizo – ekstra lækker paprikagryde »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved