Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Pandekagelagkage med chokoladecreme og nougatknas – Så nem

24. november 2016 by Valbylille 8 kommentarer

Gå til opskrift

pandekagelagkage-med-chokoladecreme-3

I tirsdags fejrede vi Pigens fødselsdag med middag for hendes bedsteforældre. Som dessert bød vi efter Pigens ønske på pandekagelagkage med chokoladecreme og nøddeknas, og det er nok den nemmeste fødselsdagskage, jeg nogensinde har lavet.

Pigen ved, hvad hun vil have når det gælder kager, og hendes ønsker kan godt være lidt udfordrende. Som nogen måske husker, ville hun gerne have lakridskage til sin 4-års fødselsdag, og i år skulle det altså være en pandekagelagkage med chokoladecreme og et jordbær på toppen. Jeg ved ikke, hvorfra hun får idéerne, men pandekagelagkage har hun dog smagt en enkelt gang før til hendes lillebrors første fødselsdag. Det var dog en sommerudgave med rabarberkompot.

Læs også: Pandekagelagkage med rabarberfyld

Fødselsdagsbarnet skal selvfølgelig have lov at bestemme, så  jeg følger altid hendes kageønsker så godt som muligt. Jordbærret fik jeg dog talt hende fra, da de ikke er så spændende i november. Til gengæld blev kagen pyntet med karamelliserede nødder, og mmmmm altså… bare mmmmm. Det var lige det, der skulle til for at fuldende kagen.

pandekagelagkage-med-chokoladecreme-2

For hvert år der går bliver Pigens fødselsdag mere og mere betydningsfuld. Op til hendes 6-års dag har hun talt rigtige meget om, at man som fødselsdagsbarn må bestemme alt. Der er dog visse grænser, når en stor del af dagen tilbringes på skolebænken, men hun valgte da både kjole, aftensmad og at hun skulle på fritidshjem i en time, før jeg måtte hente hende. Og så valgte hun, at vi skulle have gæster på selve dagen.

Det har vi kun prøvet en gang før, og det var ingen succes. Det var sidste år, den dag hvor sneen lagde sig som en tyk dyne over hele landet, og halvdelen af gæsterne ikke kunne komme frem. Nøj, hvor var hun bare ked af det.

Så var det noget andet i tirsdags, hvor dagen begyndte med den smukkeste røde himmel og et tilfældigt møde med en af bedsteveninderne på vej til skole. Herhjemme er vi overbevist om, at de røde skyer var  kompensation for sidste års snedynger.

Læs også: Årets adventskrans og fødselsdagsglimt

Vi plejer at holde fri på hendes fødselsdag, men nu hvor hun er skolebarn, går det ikke længere. Jeg sneg mig dog med til børnehaveklassens morgensamling for at fejre hende sammen alle klassekammeraterne. Tilfældigvis skulle de have besøg af et par andre klasser til fælles morgensang, så der var mere end 100 små børnestemmer, der stemte i fødselsdagssangen. Det var bare så fint, og Pigen strålede som en lille sol over al opmærksomheden.

Læs også: Bare sådan rigtig gode lagkagebunde

Og nu til opskriften. Den er virkelig nem, og kan laves i god tid. Kom gerne nødder over hele pandekagelagkagen, da det er knaset, der gør kagen til noget særligt. Skal det være ekstra nemt, kan en pose brændte mandler også gøre tricket. Jeg har skåret pandekagerne til, så kanterne er blevet skarpe. Det trin kan man også bare springe over og i stedet lave en mere rustik kage med synlige kanter.

pandekagelagkage

Pandekagelagkage med chokoladecreme og nøddeknas

0 fra 0 stemmer
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser
 

Pandekager

  • 5 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 øl
  • 2,5 dl sødmælk
  • 300 g mel
  • ca. 50 g smør til bagning

Chokoladecreme

  • 1/2 l piskefløde
  • 200 g chokolade

Nødder

  • 150 g hasselnødder
  • 5 spsk rørsukker

Sådan gør du
 

Pandekager

  • I god tid - måske dagen før:
  • Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt øl og mælk, og rør til sidst melet i. Lad dejen hvile på køl i 1 time.
  • Bag pandekagerne på en varm pande i lidt smør. Der skal bruges 12 til kagen, så der er også til smagsprøver undervejs.

Chokoladecreme

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Varm fløden op i en lille gryde til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen, og rør i fløden, til al chokoladen er smeltet. Læg film over, så det er i kontakt med fløden, og sæt skålen på køl, til chokoladefløden er helt kold.
  • Pisk den kolde chokoladefløde til en fast creme ved lav hastighed.

Nødder

  • Fordel hasselnødderne på en bradepande, og bag dem ved 180c i ca. 10 minutter. Gnub skallerne af i et rent viskestykke.
  • Smelt sukkeret ved lav varme på en pande, og kom nødderne ved, når det er helt flydende uden krystaller. Vend nødderne rundt, og lad dem karamellisere 5-10 minutter. Pas på varmen imens.
  • Fordel nødderne på et stykke bagepapir, og lad dem køle af. Pak papiret om dem, og sæt dem til side, til kagen skal samles.

Samling af kagen

  • Skær eventuelt pandekagerne til, så kanterne bliver skarpe og brug en lagkagering til samlingen eller lav en mere rustik udgave.
  • Smør en skefuld chokoladecreme på hver pandekage, og læg dem i en pæn stak. Det er nemmest, at smøre creme på pandekagen, inden. den lægges oven på de øvrige.
  • Fordel det sidste creme på toppen og siderne af pandekagestakken. Hak nødderne, og drys dem over kagen i et jævnt lag.
  • Opbevar kagen på køl, til den skal serveres.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!

 

GemGem

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Dessert og tærter, Fødselsdag, Kager og sødt, Opskrifter, Pandekager og vafler Tags: chokolade, chokoladekage, fødselsdag, lagkage, pandekage

« Supernemme romkugler
Frikadeller – som hjemme hos Marie »

Kommentarer

  1. www.skøreliv.dk skriver

    24. november 2016 kl. 08:50

    Ej, hvor set den god ud! Kæmpestort tillykke med prinsessen; sikken en dag! Og sikken en kage…. ❤️

    Svar
    • Valbylille skriver

      24. november 2016 kl. 20:25

      Det var bare så dejlig en fødselsdag. Tusind tak!

      Svar
  2. Birgitte B skriver

    24. november 2016 kl. 09:41

    Tillykke med hende 🙂
    jeg skal snart prøve at lave en pandekage-kage. Skal pandekagerne være lidt tykke i det? og hvordan undgår man, at det hele klasker sammen i en stor klat, når man skærer stykkerne?
    Kh. Birgitte

    Svar
    • Valbylille skriver

      24. november 2016 kl. 20:31

      Da jeg første gang hørte om pandekagelagkage, forestillede jeg mig også, at den ville være svær at skære, men faktisk er det helt omvendt. De mange tynde lag gør den meget stabil, så der er aldrig væltede stykker (og dermed heller ikke nogen til at vaske op…) Du kan se et billede af et stykke her Chokoladeudgaven er dog meget mere stabil.

      Pandekagerne behøver ikke at være tykkere end sædvanligt.

      Svar
  3. Marina skriver

    24. november 2016 kl. 16:07

    Fødselsdage i den alder er bare noget helt, helt særligt. Det lyder som om hun har haft en perfekt dag (og en perfekt lækker kage). TILLYKKE med hende.

    Svar
    • Valbylille skriver

      24. november 2016 kl. 20:33

      Tusind tak! Det er helt utroligt, hvad fødselsdage betyder for 6-årige, og jeg håber, at det varer ved mange år endnu.

      Svar
  4. Katrine B. skriver

    11. august 2018 kl. 22:38

    Hej!
    Jeg sidder og savler over din opskrift 🙂
    Min datter på som fylder 3 har bestemt at vi skal have pandekager til sin fødselsdagsfest så jeg hopper da all in og laver alt i pandekager🤗 Kan man lave lagkagen med mere end 12 stk pandekager eller tænker du den bliver for tung og derved falder sammen?

    Svar
    • Valbylille skriver

      20. august 2018 kl. 21:33

      Nu er det måske for sent, men kagen kan sagtens laves med mere end 12 pandekager. Den er ret stabil og kan nemt skæres i smalle stykker.

      Svar

Skriv et svar til Valbylille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved