Glædelig jul alle sammen! Jeg har meget få principper, men et af dem er, at jeg ikke blogger (og næsten ikke internetter), når mine børn er vågne. Den ældste skippede middagsluren for et år siden, og den yngste er helst oppe til kl. 23.00, så det betyder altså, at her er lidt stille her i juleferien.

I kan tro, at jeg nyder julefreden og familietiden, men jeg må dog indrømme, at jeg er begyndt at savne skriblerierne lidt. Her midt i nytårsforberedelserne har jeg derfor – trods vågen baby og travlt køkken – sneget mig til lidt alenetid ved skærmen.
Efter at have klynket lidt over, hvor svært det er at temperere noget som helst med en baby på armen, vendte køkkenkarmaen midt i december, og jeg fik bl.a. fremtyllet en lille portion af de gode vaniljekranse.  Jeg fandt endda ud af, at jeg har småkagetilbehør til min røremaskine. Det var pist forsvundet sidste år. En af dimserne er desværre stadig væk, men da pladerne var ude af ovnen, kontaktede jeg firmaet, og få dage efter var der reservedele i postkassen. Næste år bliver de SÅ fine!
Vi fik også bagt honningkager, og har stadig køleskabet fuld af både hjerter, kagemænd og et enkelt kageegern. Måske kommer opskriften på bloggen, måske ikke. De smager virkelig godt, men en del af min forkærlighed til honningkagehjerter ligger nok i barndomsminderne om en sjælden tur til bageren med min mor for at købe og dele et hjerte. De minder bliver ikke plejet med hjemmebag, og selvom smag og kvalitet er bedre, gør det nok nydelsen en lille smule mindre.
Julepynten har virkelig indtaget vores hjem i år, hvor både Pigen og jeg har haft snuden i julekasserne flere gange dagligt. Vandkanden stod i skuret, da vi flyttede ind, og var lige ved at ende sine dage i storskrald i oktober. Heldigvis forbarmede jeg mig over den, for den er intet mindre end perfekt til at holde en troldegren oprejst.