Ammenam for en lækker sag vi har her. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har et varmt hjerte for det nordafrikanske køkken med sødmen, de intense krydderier, frække krydderurter og friske salater.
Oksetagine med kvæde
(4 personer)
600 g oksekød i tern
2 løg i tern
1 kanelstang
1 tsk spidskommen
1 tsk korianderfrø
2,5 dl vand
olie
1 stor kvæde
1 tsk sukker
1/2 dl væde fra kødet
1/2 dl kogevand fra kvæderne
3 spsk honning
1 tsk stødt kanel
25 g smør
1/2 dl rosiner
3/4 dl smuttede mandler
Sådan gør du
Brun oksekødet ad to omgange i rigeligt olie, og sæt det til side. Kom løgene på panden sammen med krydderierne. Steg ca. 5 minutter, og tilsæt så vandet. Kom kødet tilbage i gryden.
Lad kødet simre under låg i ca. 3 timer.
Skræl kvæden, fjern kernehuset og skær den i 12-16 både. Kog den i vand sødet med sukker i ca. 20 minutter. Gem lidt af kogevandet, og læg kvæderne til side.
Kom kogevand fra både kød og kvæder, honning, smør og kanel i en bredbundet pande. Varm det op og rør det til en jævn sirup. Læg kvædebådene i, og lad dem karamellisere. Vend dem forsigtigt et par gange undervejs. De er færdige efter ca. 30 minutter, når de har taget næsten al karamellen til sig.
Kom rosiner, mandler og kvæder i gryden, når kødet er mørt. Smag til med salt og lad retten simre 10 minutter.
Server retten med couscous, frisk koriander og en frisk appelsinsalat.
En meget dejlig ret du har lavet, jeg elsker kvæde 🙂
Også velkommen her på Blogtoppen 🙂
God dag ønskes herfra!
Mange tak for det hele! Det har taget mig lidt tid at finde vej til Blogtoppen. Tak for velkomsten.