Min hverdag er fyldt med mange små vaner, som jeg sjældent skænker en tanke. Der er noget trygt og rart ved dem, og mange af dem gør livet meget lettere. Tænk hvis man skulle minde sig selv om tandbørstning eller at rydde af bordet efter morgenmaden. Vaner er gode ved os, men nogen af dem tåler også at blive brudt. Med undtagelse af de meget fornuftige vaner, tror jeg også, at det er sundt af og til at give dem lidt opmærksomhed.I dette indlæg bryder jeg min vane med altid at gemme opskriften til sidst. Jeg overvejede at lade den komme allerførst, men det var alligevel lidt for anderledes. Har I også brudt en vane for nylig?

Nå men her kommer så opskriften, og hvis I har lyst til lidt mere sniksnak om opskriften, weekendsysler og vaner, ja så må I hænge på.

Syslerens signaturkakao
3 spsk kakao
4 spsk sukker
1 l mælk
2 små tørrede chili
4 stjerneanis

Bland kakao og sukker i en gryde og rør det sammen til en jævn creme med lidt af mælken. Hæld resten af mælken i og tilsæt også krydderierne. Varm kakaoen op til lige under kogepunktet. Smag den til undervejs, og tag chilien op, hvis smagen når den ønskede styrke.

Om 2 uger fejrer vi Pigens fødselsdag, og et par af gæsterne har allerede forhørt sig om, hvorvidt vi så serverer denne kakao. Den er også virkelig god, og den forgangne weekend har vi testet opskriften to gange for at være helt sikre. Man skal lige være lidt opmærksom på chilien. Hvis bare de er gået lidt i stykker giver de væsentlig mere smag til kakaoen, end hvis de er hele. Herhjemme kan vi godt lide, når man kan mærke chiliens varme i halsen, men det er nok ikke den udgave, man skal servere for børnehaven. Heldigvis er det jo en skøn opgave at smage til, og chilien kan som skrevet bare tages op før tid.

I weekenden var Manden igen på arbejde. Han har været en del væk på det seneste, men det vender heldigvis nu. Børnene og jeg havde dog en herlig lørdag, hvor vi lagde ud med besøg i et par hobby- og garnbutikker og derefter gik i gang med julepynten. Det er måske lidt tidligt, men det gør det jo ikke mindre hyggeligt.

Pigen er meget inspireret af mit strikkeri, og vil også gerne lære det. Det besværliggøres dog af, at hun nok er lidt for lille, at hun er venstrehåndet og at jeg med kun en måneds erfaring slet slet ikke er god nok til at lære fra mig. Syning er til gengæld langt mere tilgængeligt, og derfor udstyrede jeg hende med filt, stoppenål og broderigarn, og se lige et fint julehjerte, hun fik ud af det. Det er en gave til hendes gode veninde, som for et halvt år siden flyttede om på den anden side af jorden, men som måske vender tilbage til Danmark igen. Det håber vi meget på, og derfor skal hun have et hjerte og en kærlig hilsen, så de to piger ikke bliver fremmede for hinanden.
S
øndag morgen annoncerede Pigen, at vi skulle have vafler til morgenmad. Vi lavede en ordentlig stak ud fra denne opskrift på amerikanske pandekager. De blev serveret med lun jordbærkompot, og jeg måtte i køkkenet for at bage flere. Selvom vi havde lavet dobbeltportion, var der kun dej til en enkelt vaffel til Manden, da han kom hjem fra arbejde. Pigen og jeg må have spist 8-10 stykker til sammen. Det er mange.
Vi var også et smut i haven. Jeg fik overtalt Manden til at slå græs(for en kop varm kakao), og jeg fik selv sat lidt skik på havemøbler og legeredskaber. Vores have mangler i den grad efterårsblomster, men vi har desværre ikke haft tid til at gøre så meget ved det. I foråret plantede vi dog fire rosenbuske, og de giver nu små fine blomster. Det er af sorten New Dawn, og jeg glæder mig til at se dem vokse til de næste par år.

Og så kort tilbage til det med vaner. Det var en impulsiv idé, og jeg tør godt love, at næste indlæg får sin vante struktur. Denne gang havde jeg dog så meget på hjerte, at jeg var bange for, at opskriften skulle drukne i sniksnak. Det fik mig til at tænke på, at jeg aldrig har overvejet, hvordan indlæggene stykkes sammen, og at det kunne være meget sjovt at prøve noget nyt.

Ha’ en rigtig dejlig mandag!