Som barn tilbragte min søster og jeg altid en decemberweekend hos min mormor og morfar, hvor vi bagte hundredevis af små figurkager, som vi pyntede med glasur farvet med bl.a. rødbedesaft og æggeblomme. Opskriften på kagerne var topsecret, og selv da min mormor blev for gammel til at holde bageweekend, havde min mor svært ved at lokke opskriften fra hende.

Indtil denne sommer troede jeg, at opskriften var gået tabt, men med en vis portion stædighed brugte jeg en af de varme dage på at bladre alle min fars kogebøger igennem. Min mor havde en mærkelig vane med at gemme løse opskrifter i sine kogebøger, og det var derfor ikke første gang, at jeg åbnede en af dem i håb om, at heldet var med mig. Denne gang gik jeg mere systematisk til værks, og sørme så om ikke denne lille gulnede lap papir med gamle fedtpletter faldt ud af en af bøgerne. Den kommer fra en reklameblok fra dengang et telefonnummer kunne begynde med (02), og håndskriften er min mormors.

Hun ville nok ikke være videre tilfreds med, at jeg deler hendes hemmelige opskrift, men jeg synes, at flest muligt skal have glæde af den. Kagerne er nemlig virkelig gode, og jo flere der kender opskriften, desto mindre er risikoen for, at den forputter sig igen.

Denne familieopskrift er i øvrigt ikke min mormors egen kreation. Så vidt jeg har fået fortalt stammer den fra bagsiden af en pose mel fra dengang min mor var barn.

Opskriften på kagerne kan I læse på øverste billede. Hvad man ikke kan se er dog, at dejen skal laves et par uger før brug og opbevares på køl. Jeg går i gang i dag, så vi kan bage kagerne først i december og bruge en hyggelig adventssøndag på at dekorere dem med glasur. I min familie hedder kagerne honningkager, selvom de ikke indeholder det mindste spor af honning. Sådan er det bare. De stikkes ud ligesom peberkager, og de første par dage skal låget på kagedåsen ligge løst, så de bliver lækkert bløde.

Billedet ovenfor er i øvrigt fra sidste års produktion af peberkager, men fra nu af står den på honningkager. Hvert år.(Se det endelige resultat samt en mere fyldestgørende opskrift i dette indlæg)

Er I begyndt at jule? Jeg har egentlig forbud mod at begynde før Pigens fødselsdag, men det er altså svært at lade være. De hvide hjerter lavede jeg sammen med Pigen tidligere på måneden, og nu har jeg sat bånd i og hængt dem på snebærgrene. Mon ikke Manden tilgiver mig min tyvstart?

Rosenkålsstokken købte jeg i går til en mindre formue. Den er biodynamisk og fyldt med sundhed, men jeg købte den primært, fordi den er så smuk. Det er næsten synd at spise den, men på den anden side vil det også være synd at lade være.

Siden sidste weekend i september har vi set Frost gennemsnitligt to gange om ugen, og Pigen er ellevild med den. Hun har længe talt om at blive klippet korthåret, men nu skal håret altså flettes. I sidste uge skulle det være en Elsafletning, men bevar mig vel – det er svært at få rigtigt. Jeg havde som før lavet en fransk fletning, der lige præcis kunne nå ned over skulderen, men denne dag skulle det altså være Elsas hår før fletningen. Heldigvis kunne det reddes med to hårklemmer.

De lyse og lækre durumboller serverede jeg for min mødregruppe i torsdags. De sidste mange måneder har jeg holdt mig til en ny opskrift på koldhævede grovboller, som jeg helt har glemt at lægge på bloggen. Jeg har ellers arbejdet en del med den, og eksperimenteret med bagetid- og temperatur, hvis man hellere vil bage et brød. Det ville jeg til vores barnedåb, så der var godt gang i ovnen i ugerne op til. Opskriften på de lyse boller skal justeres en lille bitte smule, men den grove originalopskrift kommer snart.