Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Mælkedreng med ekstra kræs (Vaniljeis lavet på mælk)

21. maj 2014 by Valbylille 2 kommentarer

hjemmelavede vaniljeispinde
Sikke et dejligt vejr i dag! Pigen har for første gang i år sandaler på i børnehave, hvilket hun har glædet sig til længe. Da vi var på vej ud af døren i morges, mindede hun mig også pænt om, at jeg har lovet, at hun skal være storesøster til sommer og at det jo er nu. Jeg måtte skuffe hende med, at det næppe ville ske i dag. Det er jeg selv ganske godt tilfreds med, da så lækker en solskinsdag helt sikkert udnyttes bedre i haven med en is end på et hospital.

Dagens is er lavet på mælk og kræver en ismaskine. Min sædvanlige grundopskrift er baseret på fløde, men da jeg forventer at spise mange is de næste par uger, har jeg forsøgt mig med en lettere udgave. Den er blevet ret så god, og har en lækker og frisk konsistens.

Efter at have kørt ismassen på maskinen, vendte jeg lidt praliné og hakket chokolade i. Man kan tilsætte, hvad man vil, men fyldet skal være forberedt på forhånd, da isen smelter lynhurtigt, når man rører i den. Det er dog slet ikke nødvendigt med fyld, og så snart formene er tomme, vil jeg lave en ny portion kun med vanilje.

Formene er i øvrigt en nyanskaffelse. Sidste sommer ledte jeg forgæves efter isforme i en fornuftig størrelse og indbydende form, så jeg følte mig ret heldig, da jeg spottede disse i magasin. De er lidt mindre end dem, der fås andre steder, og faconen er bare helt rigtig. Det eneste minus er, at pinden i selve isen er lidt for lang, men det er lige til at klare og ellers kan man jo bare bruge en i træ. De fås i de fleste hobbyforretninger.

Fordelen ved den medfølgende pind er dog , at isen kapsles helt inde og dermed ikke kommer i kontakt med, hvad der ellers er i fryseren. Jeg er er meget tilfreds, og planlægger at spise mange is 🙂
hjemmelavede vaniljeispindeVaniljeis på den lette måde
200 g sukker
6 æggeblommer
1 stang vanilje
7,5 dl sødmælk

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Fordel dem i lidt af sukkeret med en bred kniv eller en spatel. Pisk æg, sukker og vanilje sammen til en tyk hvid masse.

Kom mælken i en gryde sammen med den tomme vaniljestang og varm den op til lige under kogepunktet. Fisk vaniljestangen op og hæld den varme mælk i æggemassen i en tynd stråle, mens der piskes.

Kom iscremen i en gryde, og varm den op under konstant omrøring. Den må ikke koge. Når iscremen begynder at tykne, tages den af varmen og hældes gennem en si i en ren skål. Lad iscremen dampe af og sæt den derefter på køl. Når den er hel kold, kommes den i ismaskinen.

Spis den straks eller kom den på forme. Tilsæt evt. lidt knas,  kompot eller andet guf i en hurtig vending inden frysning.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Is, Italien, Kager og sødt, Opskrifter, Sommer Tags: ispind

« Hvad en sysler laver, når der hverken sysles eller blogges
En slags tabouleh med kerner »

Kommentarer

  1. A + K = ♥ skriver

    26. maj 2014 kl. 09:37

    Uhm, det lyder jo dejlig nemt og til at variere – en skefuld peanutbutter, et drys nescafe og en håndfuld hasselnødder og jeg er på!

    – Anne

    Svar
    • Valbylille skriver

      26. maj 2014 kl. 09:49

      Peanutbutter bliver nok aldrig mig, men kaffe og nødder vil bestemt ikke være tosset.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved