Det er noget af et haveprojekt, som vi har haft gang i år. Meningen var, at det skulle være afsluttet i maj, men sådan ville omstændighederne og den første havemand det ikke. Vi fik derfor først anlagt køkkenhave midt i juli, og valget af afgrøder blev derefter. De spæde buske, jeg havde købt til udplantning i maj, kom i jorden lidt tilfældige steder et par uger tidligere.

Indtil nu har vi høstet en masse salat, et stikkelsbær, (hvorefter busken gav op), tre hindbær, fire radiser og lidt sporadiske blåbær. Jeg ved ikke meget om at dyrke grøntsager, og har været ret spændt på, om det skulle blive til mere. Det var defor en meget glædelig begivenhed at kunne trække en gulerod og en rødbede op af jorden i weekenden. Der var også et enkelt blåbær på busken og modne æbler så højt oppe, at jeg kun lige akkurat kunne nå dem med frugtplukkeren.

Guleroden blev delt i tre lige store stykker, så vi alle fik glæde af den, og blåbæret nuppede jeg selv. Jeg nænnede ikke at blande min egen hjemmedyrkede rødbede med supermarkedsgrønt, så den blev snittet i små stykker og vendt med et hjemmedyrket æble og pesto lavet på gulerodstoppen. Jeg er sikker på, at Redzepi og Meyer ville være imponeret over hvor lokalt dyrket en salat det blev.

Æblerne er lidt af en overraskelse. Sidste år opdagede jeg kun, at vi havde et æbletræ, fordi der lå et par rådne æbler på græsset. Det siger noget om, hvor tilgroet haven var. Æbletræet er helt skævt, fordi det har stået ved siden af en kæmpetuja, som de tidligere ejere åbenbart har prioriteret højest. Det kan man jo godt undrer sig over, når man som mig mener, at en have skal være så spiselig som overhovedet muligt. Tujaen blev fældet i det tidlige forår, og næste år følger den store busk, som putter sig op af æbletræet på den anden side. Så skal vi nok få en fin æblehøst.

Grønne fingre får jeg nok aldrig, men jeg elsker min have og glæder mig til at se, hvad den byder på næste år.