Kan I huske den ret, der hed “Skovbund”, fra Brugsens børnekogebog?  Eller hvad med “Høvdingegryde”? Det var nogle af de første retter, jeg selv lavede, og vi er vist mange på min alder, der som barn havde netop den kogebog med i køkkenet.  Faktisk havde vi vist alle Brugsens kogebøger i mit barndomshjem, og enkelte af dem er siden flyttet med mig. De står fedtplettede og med løse sider blandt mine andre kogebøger.

Opskrifterne er efterhånden lidt bedagede, men vækker alligevel mange minder om gode måltider og køkkenskriveri. Derfor synes jeg, at det er både hyggeligt og forfriskende, at der nu er udgivet en ny stribe kogebøger fra Samvirke som et moderne svar på gentagende ønsker om genoptryk af de gode gamle opskriftshæfter.

På sin vis er det lidt spøjst at lave en kogebog ud fra en enkelt fødevare, men i dette tilfælde kunne det ikke være anderledes. Det er så fin en reference til de gamle bøger, og opdelingen gør det nemt at variere de sædvanlige tilberedninger. Hakket kød er fx en evig genganger hos den typiske børnefamilie, og en bog om netop det emne, gør det nemt at finde på alternativer til den klassiske bolo eller hakkebøfferne. Temakogebøgerne giver også mulighed for at fortælle lidt mere om de forskellige råvarers anvendelsesmuligheder, og det fungerer rigtig fint.

Jeg har fået tilsendt de to seneste bøger om henholdsvis æg og mejeriprodukter til anmeldelse, og jeg kan kort fortælle, at jeg er vild med dem. Opskrifterne er udviklet af Mia Irene Kristensen, og i begge bøger kommer hun med kun 30 opskrifter vidt omkring med både helt nye retter og klassiske retter i ny forklædning.

Bogen om æg er opdelt i afsnit efter måltider, og hun løfter de fleste opskrifter ud over det forventelige og basale, så man ikke hæfter sig ved, at det er en æggeret. Hun har fx lavet en salt udgave af arme riddere, en opskrift på forloren skildpadde med svinekæber, og en opskrift  på lakridsis med vaniljeguf. Opskrifterne har selvfølgelig det til fælles, at der indgår æg, men det er ikke omelet og æggekage det hele. Selvom begge dele er der sammen med vejledninger til pocherede æg, spejlæg, kogte æg mm. Det hører selvfølgelig med, og de fleste basisopskrifter indgår i en større ret, hvilket er rigtig fint.

I bogen om mejeriprodukter er afsnittene opdelt efter forskellige råvarer. Igen er der god variation i opskrifterne, hvoraf  de fleste rækker ud over det velkendte – præcis som i bogen om æg. Okseboven er braiseret i mælk, kærnemælkshornene er fyldt med blomme og marcipan, og opskriften på lun lakridsmælk med whisky skal vi vist have afprøvet i løbet af weekenden. Der er også opskrifter med kvark og kefir, hvoraf jeg vist aldrig har smagt det sidste, og det første vist er glemt af mange.

Begge kogebøger er supergode at have i reolen, når man står med en halv liter tiloversbleven kærnemælk fra æbleskiverne eller en bakke æg, der nærmer sig sidste anvendelsesdag. Selvom der kun er 30 opskrifter, er bøgerne rige på inspiration.

Alt i alt synes jeg, at det er lykkedes rigtig godt at forny de gamle kogebøger fra Brugsen. Jeg har endda tænkt mig at lægge et par stykker under juletræet i år til min nevø på 14 år. Han elsker at lave mad, og jeg forestiller mig, at kogebøgerne fra Samvirke kan følge ham i mange år. Opskrifterne er spændende og bøgerne er dejligt overskuelige at begynde med. Bedst af alt er de baseret på helt almindelige råvarer, som man også har råd til, når man lige er flyttet hjemmefra.

Men han får altså ikke mine anmeldereksemplarer. Dem kan jeg godt selv bruge 🙂