Årh manner, hvor havde jeg glædet mig til at dele en masse hyggelige juleopskrifter, men i stedet er bloggen gået helt i stå. Hvorfor fortæller jeg længere nede, men først skal I da lige have opskriften på det superlækre marcipanbrød, som Manden og jeg har nydt til til de seneste afteners afsnit af Andersens Julehemmelighed – min til alle tider yndlingsjulekalender.
Marcipanbrødet er lavet med den gode hjemmelavede marcipan. En færdigkøbt, kan selvfølgelig også bruges, men bare en gang i livet, bør man prøve den hjemmelavede. Det er SÅ godt!
Her for tiden skal der cognac i alt, hvad jeg laver og selvfølgelig også i julekonfekten. Det smager afskyeligt i ren form, men i marcipan og varm kakao skaber det magi, og et lille skvæt i fx tomatsovsen kan altså også gøre underværker.
Marcipanbrød med cognac
100 g marcipan
2 tsk cognac
20 g hakket mørk chokolade (kan udelades)
mørk chokolade til overtræk
Ælt marcipan sammen med cognac, og bland den hakkede chokolade i. Form et marcipanbrød, og sæt det på køl et par timer. Overtræk marcipanbrødet med tempereret chokolade efter fx Blomsterbergs vejledning.
Lad chokoladen stivne, og nyd derefter skiver af marcipanbrødet til en god kop kaffe og din yndlingsjulefilm eller -kalender.
Da jeg begyndte på dette indlæg i torsdags, var marcipanbrødet er en af de få julelækkerier, der var lykkedes for mig. Sidenhen er der kommet flere godter ud af køkkenet, men jeg var lige ved at tro, at bloggen skulle gå helt fri fra julerier. Stort set alt, jeg nærmede mig, gik nemlig galt.
Det er måske lidt tarveligt af mig at tillægge Drengen ansvaret for de gentagne køkkenkiks, men han har virkelig ikke været særlig samarbejdsvillig. Sukker- og chokoladetemperering er ikke nogen nem disciplin, og med en baby, der vågner i præcis det øjeblik, termometeret når rette temperatur, må man jo vælge, hvad der er vigtigst. Det er babyen selvfølgelig, og heldigvis er resten af familien fint tilfreds med alt for blød fransk nougat, stenhårde karameller og grim chokolade. Det er bare ikke helt godt nok til bloggen.
Manden har dog – med munden fuld af karamel – mindet mig om, at det jo bare er anledning til at lave en ny portion, og det har han jo helt ret i, selvom både tænder og mave nok har bedst af, at jeg udsætter gentagelsen til det nye år.
Der er også et par andre forklaringer på de få indlæg, men dem gemmer jeg til en anden gang. Min søde dreng er netop ved at vågne fra sin lur, og da dette indlæg allerede har været fire dage undervejs, vil jeg skynde mig at udgive det, inden han for alvor får øjne. En af forklaringerne på de få indlæg er nemlig, at jeg ikke blogger, når mine børn er tilstede, men som sagt: mere om det en anden gang.
🙂 Lækkert. Der er bare noget med sprit i desserter – elsker det! Både congacbrød, små whiskey-flasker i Anton Bergæsken, tiramisu eller ost/vin-dessert – uhm.
– anne
Haha, jeg troede kun, at det var amerikanere, der satte pris på de små flasker, men der kan man bare se:-)
Cognac i ren form…smager da godt. Men man må ikke være nærig med mærket. Kvalitet koster.
Åh, jeg lærer nok aldrig at drikke det rent. Jeg prøver af og til, men det er lige stærkt nok til mig.
Blomsterbergs vejledning med chokoladeovertræk er et dødt link.
Tak for oplysningen! Blomsterberg har tilsyneladende erstattet sin vejledning med en video, så nu har jeg sat et link på til den.