Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Kyllingekødboller à la coq au vin

8. januar 2020 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Coq au vin med kyllingekødboller er en nem hverdagsversion af den franske klassiker. Jeg har altid elsket coq au vin, men laver det ganske sjældent, da retten både er for tidskrævende og for eksklusiv til mit hverdagskøkken. Løsningen er denne opskrift, hvor den parterede kylling erstattes med kødboller af kyllingefars. Den er hurtigere, nemmere og tilmed sundere end den klassiske udgave, og det allerbedste er, at sovsen smager lige så himmelsk som i en rigtig coq au vin. Skal det være festligt og fint skal det være den rigtige udgave, men til hverdagsbordet, er denne opskrift altså lige i øjet.

I efteråret rablede jeg løs om, at jeg er begyndt at lave ualmindeligt mange retter med kødboller. Det her er en af dem, og jeg har længe vidst, at det skulle være den første af den slags retter, jeg ville dele her i 2020. Tro det eller ej – den er nemlig temmelig sund og passer dermed perfekt til mit “sund i januar” tema, hvor jeg skruer lidt ned for fedt og sukker og op for fuldkorn og grøntsager. Det er ikke asketisk sundhed vi er ude i, og det er vigtigt for mig, at sunde retter er præcis lige så smagfulde som ellers. Her i januar må de tilmed gerne være lidt hyggelige, så vi kan komme igennem den mørke og grå måned på en rar måde.

Denne coq au vin har det hele. Det er hyggemad efter mit hjerte, og så er den fyldt med gode og sunde råvarer.

En sundere coq au vin

Grøntsager skal der til, og jeg har kommet en del gulerødder i opskriften. Hvis du har lyst, skal du være velkommen til at tilsætte endnu flere grøntsager. Det kan retten sagtens bære, og på den måde kan den nemt strækkes til et par personer mere.

Det er ikke en rigtig coq au vin uden bacon. Det giver dejlig smag – også i denne opskrift, hvor jeg dog kun har brugt tre skiver. Min mor sagde altid, at bacon er et krydderi, når jeg brokkede mig over ikke at kunne finde den i grøntsagssovsen. Hun har ret. Dengang gav det ikke mening, men det gør det i dag. Tre skiver bacon giver fint med smag til en grydefuld hverdags- coq au vin.

Baconen skal steges som det første, og lægges til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Det fedt, der er tilbage i gryden, bruger jeg til at stege grøntsagerne i. Det er altså ikke nødvendigt at tilsætte mere fedtstof, og det synes jeg er ret genialt, når vi nu er ude i sund comfort food. Så meget fedt er der trods alt heller ikke i tre skiver bacon – og hvis nu og alligevel kan man hælde lidt af det fra.

Jeg foretrækker at bruge små champignoner og stege dem hele. Det giver en rigtig god tekstur, som i hvert fald et af mine børn også kan acceptere. Når de steges hele, er der heller ikke helt så stor risiko for at de afgiver væske under tilberedning. Her er det i øvrigt vigtigt ikke at røre i grøntsagerne, før de er let brunede, hvilket tager ca. 5 minutter. Hvis du vælger at bruge champignoner i mindre stykker, vil jeg anbefale at stege dem alene i baconfedtet, og tage dem op af gryden, inden de øvrige grøntsager steges.

Kødbollerne er lavet med havregryn, så vi også får lidt fibre fra dem. De vinder rigtig meget på at blive kogt direkte i sovsen, så de optager den gode smag og også får en lidt mere spændende kulør. Til denne ret synes jeg godt, at de må være lidt store. Hvis retten strækkes med flere grøntsager, vil det til gengæld give mening med flere mindre kødboller.

Det bedste ved coq au vin er helt bestemt sovsen, og den her er altså lige så god som i en almindelig coq au vin. Brug en god og kraftig vin, så kan det ikke gå galt. Vinen behøver ikke at være dyr, men da den er en væsentlig smagsgiver, er det vigtigt, at den ikke er for sur. Så smag lige på den først.

Coq au vin serveres traditionelt med kartoffelmos, og det vil jeg også foreslå til denne udgave. Bare sådan en helt almindelig mos lavet med mælk og måske en lille bitte smule smør. Et gavmildt drys persille på toppen, og så er der serveret. Med sådan en tallerken glemmer man helt det grå januarvejr udenfor.

Kyllingekødboller à la coq au vin

Valbylille
En hverdagsudgave af den klassiske coq au vin lavet med kødboller af kyllingefars. Samme skønne smag fra sovsen, men langt hurtigere at tilberede og sundere at spise.
5 fra 4 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 30 min
Tilberedning 15 min
Samlet tid 45 min
Ret Hovedret
Køkken Fransk
Antal 4 personer
Kalorier 419 kcal

Ingredienser
 

Sovs

  • 3 skiver bacon
  • 1 stort løg
  • 4 gulerødder
  • 200 g champignon gerne brune og små
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kviste timian
  • 2 laurbærblade
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk hvedemel*
  • 4 dl rødvin kraftig
  • 5 dl fond/bouillon på høns eller grøntsager
  • salt og peber

Kødboller

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • persille
  • kartoffelmos

Sådan gør du
 

  • Klip eller skær baconen i mindre stykker, og steg dem sprøde i en tør bredbundet gryde (gerne støbejern).
  • Gør grøntsagerne klar, mens baconen steger: Skræl gulerødderne og skær dem i 1 cm tykke skiver (2 cm hvis gulerødderne er tynde), skær løget i tern, og vask og tør svampene.
  • Tag den færdigstegte bacon af gryden og læg den på en tallerken beklædt med køkkenrulle. Kom løg, gulerødder og svampe i gryden. Steg dem i baconfedtet ved middelvarme i 15-20 minutter med så lidt omrøring som muligt, så svampene brunes uden at afgive væske.
  • Pres hvidløgsfeddene, og kom dem ned til grøntsagerne sammen med laurbær og timian. Steg 2-3 minutter, og kom derefter tomatkoncentrat i gryden. Rør rundt, så den fordeles over grøntsagerne. Drys melet over, og rør godt.
  • Hæld vinen ved under omrøring lidt ad gangen, og tilsæt derefter fonden. Kom baconstykkerne tilbage i gryden, og lad sovsen simre og tykne uden låg, mens du gør kødbollerne klar.

Kødboller

  • Rør det hakkede kyllingekød med æg, salt og peber. og 1/2 dl havregryn. Mængden af havregryn kan variere, så resten tilsættes forsigtigt til farsen har en konsistens, de rgrø dte muligt at forme kødboller.
  • Form 16-20 kødboller, og kom dem direkte i sovsen. Læg lå på gryden, og lad dem koge 10-15 minutter tl de er gennemkogte. Tag evt. låget af de sidste minutter, så væsken kan fordampe, hvis der ønskes en tykkere sovs.

Servering

  • Tag timiankviste og laurbærblade op af gryden. Smag til med salt og peber, og server retten med kartoffelmos og persille.

Bemærkninger

*Gør retten glutenfri ved at udelade melet i sovsen og vælge glutenfri havregryn til kødbollerne.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!
Jeg bliver så glad, når jeg hører fra dig!

Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver en af mine opskrifter – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.

Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.


Mine yndlingsopskrifter

Mexikanske kødboller fyldt med ost


Det her er måske også noget for dig?

  • Italienske kødboller i tomatsovs
  • Glaserede thaikødboller med citrongræs og ingefær
  • Kyllingeburgere med syltet porre
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Efterår, Frankrig, Glutenfri, Kylling og kalkun, Sund i januar, Vinter

« Søndagsfavoritter
Søndagsfavoritter »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved