December er kommet lidt pludseligt i år, og den store kasse med julepynt venter stadig på at blive gennemsøgt for nisser, hjerter og andet tingeltangel. Den plejer ellers at blive tømt i dagene op til den 1. december, men det bliver nok først i weekenden, at vi får den rodet igennem.

De vigtigste julegenstande blev dog fundet frem torsdag aften, så der var lidt julet, da vi søndag aften vendte hjem fra weekend i Stockholm. Fredag overlod jeg nemlig skoldkopperamt barn til morfaren og tog nordpå for at indsnuse lidt julestemning sammen med Manden, der var taget i forvejen i arbejds medfør.

Udover en pakkekalender og et kalenderlys består husets julepynt indtil videre af det, der ses på billederne. Julemanden i ramme er min yndlingsjulepynt og lå heldigvis øverst i kassen. Det er sidste års julegave fra min datter og et af mange eksempler på, hvad hendes vuggestue kunne få ud af en barnehånd og lidt maling. Jeg synes, at den er vældig fin og meget meget hyggelig.

Koglen fik jeg af min far, da vi fejrede Pigens fødselsdag forrige weekend. Det er en pinjekogle, der knitrer og knager, mens den langsomt åbner sig, så man kan få adgang til de lækre pinjekerner. Utroligt så meget stemning, der kan være i sådan en kogle.

Kortene til venstre har min datter produceret, mens ravneforældrene var i Stockholm. Jeg har mistanke om, at hun har fået en lille smule hjælp, da hun ellers har udviklet sin finmotorik og sit bogstavkendskab gevaldigt siden sidste uge. Det ændrer dog ikke på, at kortene er så vellykkede, at jeg slet ikke har lyst til, at de skal sendes. Prøv at se det øverste – det ligner jo en kjole.

Nederst er vores adventskrans, og den har gennem årene været genstand for stor diskussion. Manden insisterede gennem flere år på, at den skulle være ligesom den, hans mor altid har lavet. Det vil sige en traditionel grankrans med kogler, kanelstænger, sløjfer og fire hvide lys, der tændes et efter et over adventssøndagene. Det var jeg til at begynde med helt med på, da jeg som barn længtes efter sådan en traditionel krans.

Med tiden har jeg dog fundet ud af, at jeg trods barndommens adventskranstraumer alligevel bedst kan lide min mors model. Den består af fire hvide lys, der alle sammen tændes hver søndag – og også gerne resten af ugen. Kransen kunne være hvad som helst og blev et år lavet af trylledej. Det var bare helt forkert, da jeg var barn, men nu kan det ikke være mere rigtigt.

Årets adventskrans er en genganger fra sidste år og består af et zinkfad, fire bloklys, rensdyr i sølv og masser af små snebolde. Manden tændte den, og derfor er der kun ild i det ene lys. Jeg må dog indrømme, at det kribler i fingrene efter at tænde alle lysene, og i aften, hvor jeg er alene, er fristelsen næsten uudholdelig.

Der er vist også nogen, der har været fristet af sneboldene, så jeg skal vist snart have fyldt den op igen og lavet noget juleknas, så vi kan modstå dekorationsguffet.

Hvordan ser din adventskrans ud og hvad er jeres din yndlingspynt?

• 
• 
• 
• 
•