Kan man leve af jordbær alene? Mine 30 jordbærplanter er tynget helt til jorden af de mange røde bær, og selvom både snegle og fugle tager godt for sig, plukker jeg hver dag flere jordbær, end vi kan spise. Den første uge spiste vi dem mest som snack, men – tro det eller ej – det kan godt blive for meget. Nu kommer jeg dem til gengæld i alle de retter, der kommer på middagsbordet. Salaten som I her får opskriften på, revolutionerer måske ikke køkkenet, men det gør den bestemt ikke mindre god. Den er især et hit til sommerens grillaftener, og jeg spiser den ofte i jordbærsæsonen.

Jordbærsalat med feta og basilikum
Ingredienser
- 1 hoved salat eller 1 bakke feldsalat
- 1 forårsløg
- 300 g jordbær
- 50 g feta
- frisk basilikum - og gerne meget
- evt balsamicoglace
Sådan gør du
- Pluk salaten i mindre stykker, skær jordbærrene i skiver og snit forårsløget fint. Vend salat, basilikum, jordbær og forårsløg sammen, og fordel fetaosten over salaten. Dryp evt. med en hjemmelavet balsamicoglace.
Skriv et svar