Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Hjemmelavede orangegrene med syltet appelsinskal

13. april 2014 by Valbylille 9 kommentarer


Jeg har altid haft et temmeligt anstrengt forhold til orangechokolade. For et par år siden var der dog en velmenende person, der forærede mig en plade Valrhonachokolade med appelsin, og det var lidt af en øjenåbner. God chokolade med rigtig appelsin er jo noget helt andet end de sædvanlige orangegrene fra Toms eller endnu værre – chokolademousse med tilsat appelsinaroma.

I Paris købte jeg en smuk og indbydende kogebog fra en anerkendt slik- og chokoladebutik. Jeg har allerede læst den igennem flere gange, og har fået mange spændende idéer. I bogen var der også en opskrift på orangegrene med hjemmesyltet appelsinskal, og da jeg for et par uger siden faldt over et godt tilbud på økologiske appelsiner, var det jo næsten umuligt at modstå fristelsen til at afprøve opskriften.

Jeg følger sjældent en opskrift slavisk, men da jeg aldrig før har lavet noget lignende, er afvigelserne i dette tilfælde så få, at opskriften nedenfor nærmer sig afskrift. Det tager næsten en uge fra man skræller appelsinerne til, at man kan servere orangegrene til kaffen, men det er helt sikkert det værd, og med undtagelse af første dag og selve chokoladeovertrækningen skal man kun bruge 5 minutter dagligt.

Jeg har langt fra overtrukket alle appelsinstrimlerne med chokolade. Størstedelen har jeg gemt, som de er. for at bruge dem til andre lækkerier, og en del er blevet vendt i sukker. Det er nok min favorit, mens Manden er helt tosset med dem i chokolade. Jeg har lovet ham, at lave dem til jul, når appelsinsæsonen igen er på sit højeste, og selvom der stadig er flere orangegrene tilbage, glæder han sig allerede.

Syltet appelsinskal
5 økologiske appelsiner
440 g sukker
vand
salt
70 % chokolade
sukker

Dag 1: Vask appelsinerne grundigt. Tag forsigtigt skallen af, ved at skære fire snit, så hver appelsin giver fire bådformede stykker. Skrab evt. lidt af det hvide af, hvis laget er meget tykt. Skær appelsinskallerne i ca 5 mm tykke strimler, og kog dem i fem minutter i 1 liter vand tilsat en knsp salt. Gentag dette.

Kog 4 dl vand og 200 g sukker sammen til en sirup. Kom appelsinskallerne i den kogende sirup, sluk for komfuret, og lad dem stå tildækket i et døgn.

Dag 2-5: Tag appelsinskallerne op med en hulske. Tilsæt 60 g sukker til siruppen, og bring den i kog igen. Kom appelsinskallerne i, og lad dem stå tildækket til den efterfølgende dag. Gentag dette 3 gange. Den sidste dag tages appelsinskallerne op, og lægges til tørre ved stuetemperatur i 1 døgn.

Dag 6: Overtræk skallerne med chokolade, vend dem i sukker eller kom dem i en tætsluttende beholder som de er. Holdbarheden er god.

Tip: De syltede appelsinskallerne i sig selv er lidt bitre, hvilket bestemt ikke gør noget, når de overtrækkes med chokolade eller bruges i en kage. Hvis man ønsker dem mindre bitre, vil jeg dog anbefale at sylte hele skiver af appelsinen i stedet for at fjerne alt det hvide. Husk blot at fjerne kernerne.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Danmark og Norden, Dip, drys og syltede sager, Frankrig, Glutenfri, Opskrifter, Slik og konfekt, Vegansk, Vinter Tags: appelsin, chokolade, guf, konfekt

« Fødderne op og kanelbolle ned!
Chokopinde med pistacienødder og tørret frugt »

Kommentarer

  1. Helle olesen skriver

    7. april 2018 kl. 12:35

    Hej – jeg har syltet skallerne og lagt dem til tørre men synes ikke at de tørrer? De skal måske ikke tørre helt?
    Mvh Helle O

    Svar
    • Valbylille skriver

      7. april 2018 kl. 20:24

      Hej Helle

      De skal ikke være knastørre, men man bør kunne røre ved dem uden at få fedtede fingre. Hvis de er for fedtede, kan du evt. lad dem ligge en ekstra dag.

      Mange hilsner Emilie

      Svar
  2. Laura skriver

    8. december 2019 kl. 10:24

    Jeg laver hvert år dine lækre orangegrene, som vækker stor jubel blandt mine gæster. Nu er jeg blevet nysgerrig efter at vide, hvilken fransk kogebog, det er, du har købt og lånt opskriften fra? Mh Laura

    Svar
    • Valbylille skriver

      8. december 2019 kl. 21:07

      Mmm, orangegrene. Dem laver jeg også selv hvert år. Kogebogen hedder “A la mère de famille”. Det er også navnet på en fransk kæde af overdådige, gammeldags slikbutikker, og det er derfra opskrifterne kommer. Jeg tvivler desværre på, at den er oversat til andre sprog, men bare billederne og idéerne er en anbefaling værd. Der er mange opskrifter på syltet frugt, lækre kager, skumfiduser og konfekt, og jeg henter meget inspiration i den.

      Svar
      • Laura skriver

        18. december 2019 kl. 11:21

        Tusind tak… jeg havde ikke lige bemærket dit svar. Så vidt jeg kan se, så findes den faktisk på engelsk: https://www.amazon.co.uk/Mere-Famille-Recipes-Parisian-Confectioner/dp/1452118280/ref=sr_1_1?keywords=9781452118284&qid=1576664318&s=books&sr=1-1
        Jeg prøver at bestille den 🙂

        Svar
        • Valbylille skriver

          19. december 2019 kl. 21:35

          Ja, det er den! God fornøjelse med bogen – Det er nok min yndlingskogebog.

          Svar
  3. Eva skriver

    20. oktober 2020 kl. 15:42

    Hvor længe kan de holde sig.

    Svar
    • Valbylille skriver

      21. oktober 2020 kl. 20:29

      De er bedst de første to uger, men smager også dejligt efter 3-4 uger.

      Svar
  4. Eva skriver

    23. oktober 2020 kl. 00:40

    Kan de holde sig 2 mdr

    Svar

Skriv et svar til Laura Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved