Gulerodsråkost som vi spiste den i mit barndomshjem. Hver uge!

Denne variant af gulerodsråkost med æble, appelsin, rosiner og hasselnødder spiste jeg stort set hver uge i min barndomshjem. Vi havde altid en ugentlig rugbrødsdag, som blev peppet op med den samme råkost.
Jeg hadede rugbrødsdage, men satte trods alt pris på råkosten. Den spiste jeg altid til sidst sammen med en ostemad med grøn peberfrugt på toppen. Det smagte guddommeligt, og især når der var æble i råkosten. Så æblet er selvfølgelig med i min opskrift – selvom det kun var en sporadisk gæst i min barndoms gulerodssalat.
Læs også mit indlæg med fif til gulerodsråkost og flere gode opskrifter.

Klassisk gulerodsråkost
Ingredienser
- 250 g gulerødder
- 1 æble
- 1 appelsin
- 1,5 spsk rosiner
- 12 hasselnøddekerner
Sådan gør du
- Skræl og riv gulerødderne. Riv også æblet, og bland med gulerødderne.
- Skær skrællen af appelsinerne, og pres dem fri fra saft over gulerodssalaten. Skær appelsinen i tern og vend dem i råkosten sammen med rosinerne. Drys med hakkede nødder.
Jeg bliver så glad, når jeg hører fra dig!
Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver en af mine opskrifter – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.
Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.

Skriv et svar