Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Hej September

3. september 2020 by Valbylille 2 kommentarer

Jubii! September er en af mine yndlingsmåneder, og det er helt skørt som et månedsskifte kan bringe godt humør med sig. Men det gør den – også selvom August faktisk var temmelig formidabel.

På sin vis er september egentlig ret plain uden særlige begivenheder og mærkedage. Ikke engang en familiefødselsdag kan det blive til. Samtidig er september også bare en særlig smuk måned, hvor lyset falder ekstra fint, skoven dufter herligt af efterår, haven blomstrer, og der er store flotte brombær bare fem skridt fra min hoveddør. September er ærlig talt bare en rigtig pæn måned, dagene er stadig lyse, og luften er fin og sprød. I love it!

Derudover er det også i september, at jeg begynder at få styr på hverdagsrutinerne igen. Det slås jeg med hvert år i august, men nu er jeg ved at være dér, hvor jeg ikke behøver at tjekke kalendere og skoleskemaer for at huske, hvad børnene skal have med, når de går hjemmefra om morgenen. Det frigiver pænt meget energi til alt muligt andet.

Hvordan har du det med september? Og hvilke skønne planer har du for måneden?

I september vil jeg…

  • tage i Tivoli for at se en gratis balletforestilling på Pantomimeteatret. Enten bliver det “Et glimt af i går idag”, som jeg også så sidste år eller “forelsket i Tivoli”, som jeg stadig har til gode.
  • invitere Drengens nye skolevenner til legeaftaler, som inkluderer kaffe og hygge for mødrene. Der er et par mødre i klassen, som jeg længe har kendt perifert, og som jeg altid sludrer lidt med, når vi mødes. Nu har vores børn tilfældigvis fundet sammen i fine nye venskaber, og det er jo en herlig anledning til, at jeg også kan lære de skønne kvinder lidt bedre at kende.
  • bestige bjerget i Vestskoven med børnene. Det gør vi gerne et par gange om året. Lige i nærheden på et meget hemmeligt sted er der i øvrigt et kæmpe brombærkrat, som der forhåbentligt stadig er bær på. Jeg har også brombær i haven, men der er langt fra bær nok, så vi må ud i naturen for en større høst.
  • spise rå mængder peanutbutter. Det er ret nyt, at jeg overhovedet spiser det af lyst, og lidt af en overraskelse for mig selv, at jeg lige pludselig har så stor trang til det. De sidste par dage har jeg spist det på hjemmebagt rugbrød med et dryp honning og discovery æbler i skiver. Snart skal jeg vist lave både falske kastanjer, granolabidder og gris i crunchy peanutbuttersovs eller sweet potatoes i peanutbutter/tomatsovs. Discoveryæbler er i øvrigt en af mine yndlingsråvarer her i september, hvor det tilmed er sæson for så mange herligheder, at jeg slet ikke kan begrænse mig, når jeg køber ind. Æbler, pærer, kål og gulerødder smager bare ekstra godt i denne måned. Og sørme om der ikke stadig er danske majskolber! Jeg havde helt glemt, at sæsonen varer så længe.
  • lave efterårspynt til indgangen til vores hus. Vi plejer at have en stor lanterne stå ved hoveddøren, men den er gået i stykker. Jeg overvejer at forsøge mig med en dørkrans, men det kunne også være hyggeligt med et nyt arrangement med lys i stedet for lanternen. Nogle idéer?
  • sætte tulipanløg med Drengen. Det er efterhånden en tradition, at vi hvert år følges ad langs blomsterbedet og skiftes til at lave huller og sætte løg. Megahyggeligt! Løgene er allerede købt, og da Drengen fik øje på dem, var der ingen tvivl om, at han glæder sig lige så meget som jeg gør.
  • invitere vores gode venner og deres børn til hyggelig og uhøjtidelig preskiing, hvor vi skal planlægge vores fælles skiferie. Og fortælle røverhistorier fra gamle dage. Når børnene er med, synes jeg, at det er mest hyggeligt at mødes om eftermiddagen til kaffe og kage og så slutte med aftensmad. Så er ungerne dejligt friske både mens vi er sammen og dagen efter.

Gæstemenu til fælles ferieplanlægning for børn og voksne

Vi mødes om eftermiddagen til en ordentlig stak pandekager, og denne gang skal det være tynde crepes, som dem man får i enhver parisisk park. Vi serverer dem med strøsukker og citronbåde (Det er min favorit) og hjemmelavet brombærmarmelade

Franske crepes
– lækre tynde pandekager
Brombærmarmelade
– helt enkel opskrift

Til aftensmad skal vi have lammekødboller i marokkansk krydret sovs. Det har været Pigens livret i snart et år, og det er også en vildt hyggelig og særdeles velsmagende ret, som jeg er helt sikker på, at vores gæster – og alle andre – også vil sætte pris på. Jeg serverer kødbollerne med couscous, yoghurt og friske krydderurter til at drysse over. Derudover skal der selvfølgelig også grøntsager på bordet. Vi skal bl.a. have en meget enkelt grøn salat med iceberg, dryppet med citron og drysset med frisk koriander og persille. Det smager tossegodt, selvom det ikke lyder af meget.

Lammekødboller i marokkansk sovs
– dufter og smager helt vildt dejligt

Hvis det bliver godt vejr, kommer vi også en stak gulerødder på grillen. Bagefter drysser jeg dem med ras el hanout, som er en herlig marokkansk krydderiblanding, og jeg overvejer om de måske endda skal serveres på en bund af hummus. Altså ikke noget kryddersmør eller hasselnødder i denne omgang.

Grillede gulerødder
– dejligt tilbehør

Jeg laver også en enkelt portion naan til hovedretten. Det er jo gæstemiddag, og så må der gerne være lidt mere tilbehør på bordet end jeg normalt serverer til de lækre kødboller. Selvom de skønne naanbrød egentlig hører til det indiske køkken, synes jeg, at de passer glimrende til marokkanske retter.

Indiske naanbrød
– de bedste pandebrød som også er gode til marokkansk mad

Desserten springer vi over, da vi allerde har fået pandekager og der helt sikkert er børn der trænger til at komme hjem i seng. Men ingen gæstemiddag uden et sødt punktum. Trods alt.

Et stykke konfekt med hjemmelavet marcipan og pistacie smager herligt til kaffen, og er ikke alt for tungt. Så det skal vi have. I denne opskrift bruger jeg i øvrigt hjemmelavet marcipan – Det smager ekstra godt og har en skøn struktur.

Marcipankonfekt med pistacie
– perfekt til aftenkaffen
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Et år i Valbylille

« Melanzane alla parmigiana med grillede auberginer
Foccacia med kartofler »

Kommentarer

  1. Gitte skriver

    3. september 2020 kl. 20:56

    September er også en af mine yndlingsmåneder. Jeg elsker, at hverdagen er i gang igen, lyset og varmen er her stadig, men træerne er så småt begyndt at skifte farver. Og så elsker jeg danske æbler og kan spise dem morgen, middag og aften. Og rodfrugter. Og grøntsagssupper. Vi går min yndlingssæson i køkkenet i møde 🙂

    Svar
    • Valbylille skriver

      4. september 2020 kl. 16:20

      Lige præcis! September er lys, farve og lækker mad. Og æbler! Jeg har allerede spist tre æbler bare i dag.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved