Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Havremuffins med cremet banan og sprød kanelcrumble

8. januar 2021 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Det er fredag, og den første uges hjemmeskole i 2021 er overstået. Det skal da fejres med lidt sødt – og januarsundt – hjemmebag.

Muffins med crumble på toppen! Jeg er fan, og i anledning af januar og julekilo byder jeg i dag på en opskrift på lækre OG sunde(re) muffins fyldt med banan og havre – og med knasende sprød kanelcrumble på toppen. De smager vanvittigt godt!

Det helt særlige ved disse lækre havremuffins er de bløde bananstykker, som gemmer sig som en sød og cremet overraskelse inden i kagerne. Normalt bruges bananer bare som sødemiddel, men her spiller de altså hovedrollen. Den cremede midte og den sprøde crumble er et perfekt match, og så er både muffins og crumble krydret med kanel. Mums!

En populær fiaskokage

Det sjove ved denne opskrift er, at jeg først mente, at jeg var ude i en kæmpe fiasko. Kagerne blev slet ikke som jeg havde forestillet mig, og jeg knipsede straks et par billeder af min køkkenkatastrofe, hvorefter jeg gav familien og to af børnenes legekammerater fri adgang til de nybagte muffins. 2 minutter efter var de væk, og jeg havde altså bagt 16 muffins!

Da den ene legekammerat med kage i mundvigene fortalte mig, at det var de bedste kager hun nogensinde havde smagt, vidste jeg godt, at det var en kærlig overdrivelse. Men jeg vidste også, at jeg måske havde været lige hård nok ved min opskrift, og at blev nødt til at give dem en chance til.

Så det gjorde jeg, og hun havde ret. Det er faktisk virkelig gode muffins – også bedre end det jeg gik efter. Det pudsige er, at det der gik skævt er lige præcis det de gør kagerne så hamrende lækre.

Det særlige ved de lækre bananmuffins er de bløde bananstykker i midten, som du kan se på billedet ovenfor. Det ser ikke helt vildt indbydende ud, men jeg lover, at det er lækkert.

Den bløde midte får kagerne til at falde sammen efter bagning, og det var derfor at jeg i først omgang dømte dem ude. Jeg havde forventet store, flotte muffins, og var mildest talt ikke tilfreds. Smagspanelet var dog topbegejstrede, og heldigvis lyttede jeg til dem.

Siden jeg lavede opskriften i oktober, har jeg bagt muffinsene 5-6 gange, og jeg har endda overhørt både Manden og børnene planlægge, hvor de skal gemme nyindkøbte bananer, så de bliver muffinmodne, inden jeg bruger dem til noget andet. Det er helt skørt at tænke på, at jeg var lige ved at kassere opskriften med det samme. sjældent har noget hittet så stort herhjemme.

Sunde muffins til morgenmad

Kagerne er bagt med havre og tilsat et minimum af sukker og fedtstof. De smager dog sødt og dejligt, og er derfor den perfekte løsning, hvis man søger et sundere alternativ til almindelig kage.

Faktisk er disse bananmuffins så lødige, at de i mine øjne er et ganske hæderligt bud på morgenmad – måske ikke hver dag men af og til er det altså rart med lidt ekstra lækker morgenmad.

Dengang jeg stadig skulle møde ind på arbejde, havde jeg altid morgenmad med i tasken. Når det på et tidspunkt bliver normalen igen, kunne jeg godt finde på at bage en ekstra stor portion havremuffins med banan til fryseren, så der altid er til nem og lækker morgenmad på farten.

Børnene er også ret glade for en muffin i madkassen til at forsøde deres 10-pause, og jeg tænker, at hjemmeskolens madkundskabslærer snart skal sætte dem i sving med at bage muffins, så der er til små, hyggelige mellemmåltider i løbet af den kommende uge. Det kan der altså godt være brug for, når hverdag, pligter og fritid flyder sammen og man savner sine venner.

Sådan bager du havremuffins med banan og kanelcrumble

Er du også vild med kanel? Det er nok mit yndlingskrydderi og det gør sig særlig godt i frugtkager og crumble. Og med disse muffins får du begge dele.

Min familie og resten af testpanelet er helt vilde med de små stykker banan, som lægger sig i midten af kagerne som en dejlig creme. Den får man ved at mose bananerne rimelig groft, så der er små stykker bananer i mosen. (Få gerne et barn til det. De er vildt gode til at ramme den perfekte konsistens bananmos.)

Hvis du ikke er til cremet banan, kan du blot mose bananerne helt fint. Så får du ovenikøbet høje og flotte muffins – præcis som jeg oprindeligt ønskede. De flade muffins med banancreme er dog favoritten herhjemme, og børnene har for længst opdaget, at det gælder om at gå efter de grimmeste og fladeste muffins, hvis man vil have mest banancreme. Og er man rigtig heldig er det også den med mest crumble. Blød creme og knasende crumble er altså en himmelsk kombination.

Det er generelt supernemt at lave disse havremuffins fra start til slut. Har du børn, kan du evt. få dem til det. Børn ned til 3-4 år kan sagtens klare det meste med en voksen på sidelinjen.

Når først bananerne er mosede efter ønske, skal resten af ingredienserne røres i med en gaffel. Først æg, sukker og olie og derefter mel, havre og kanel. Det tager kun et par minutter, og så skal dejen fordeles i muffinforme. (Hvis du bruger metalform, skal de smøres med lidt olie.) Crumblen laves ved at smuldr smør, havregryn og øvrige ingredienser i en skål, hvilket de fleste børn også synes er sjovt. Så lad dem endelig være med, hvis der er nogen i nærheden.

Lad de nybagte muffins køle lidt i formene, så crumblen sætter sig. Sæt dem derefter til afkøling på en rist.

Muffinsene kan spises, mens de stadig er lune, og er også gode dagen efter. Opbevar dem ved stuetemperatur eller lav en kæmpe portion til fryseren. De er nemme og lækre at have med på tur, og det er altid dejligt lige at kunne trække lidt hjemmebag op fra fryseren.

Havremuffins med cremet banan og kanelcrumble

Valbylille
Lækre muffins til den sunde side fyldt med sød banan og toppet med sprød cumble. Så sunde at de kan spises som morgenmad og samtidig så lækre, at de kan nydes som en dejlig lille kage til eftermiddagskaffen. Og du kan med god samvittighed snuppe to.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 25 min
Samlet tid 35 min
Ret Kage, Morgenmad
Køkken Amerikansk
Antal 8 kager
Kalorier 192 kcal

Ingredienser
 

Muffins

  • 3 bananer meget modne
  • 1 æg
  • 2 spsk olie
  • 20 g brun farin
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g havregryn
  • 70 g hvedemel

Crumble

  • 30 g smør
  • 75 g havregryn
  • ½ tsk kanel
  • 15 g sukker

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200°

Muffins

  • Mos bananerne med en gaffel i en stor skål. Mos dem groft, hvis du ønsker bananstykker i dine muffins og fint, hvis du ønsker en luftig kage.
  • Rør bananmosen sammen med æg, farin og olie, og rør derefter de tørrre ingredienser i. Brug gaflen til det hele.
  • Fordel dejen i otte muffinforme. (Bruger du metalforme, skal de smørres med lidt olie)

Crumble

  • Skær smørret i små stykkker, og brug hænderne til at blande det med de øvrige ingredienser, til konsistensen er ensartet.
  • Smuldr crumbledejen over de otte muffins, og bag dem i ca 25 minutter ved 200° i en forvarmet ovn.
  • Lad de nybagte muffins hvile 5 minutter i formene, og flyt dem derefter til en afkølingsrist. Nyd dem lune eller ved stuetemperatur.

Bemærkninger

Lidt om valg af muffinforme:
Opskriften tager udgangspunkt i, at der bruges silikoneform. Bruger du en form i metal eller papir, er her et par tips:
Metalform: Husk at smøre formen inden dejen hældes i, og følg derefter opskriften og lad de nybagte muffins køle på en rist.
Papirform: Formen skal ikke smørres. Til gengæld skal de nybagte kager blive i papirformen frem til servering. Bruger du papirform i en form af metal eller silikone, skal du flytte kagerne med papirform til en afkølingsrist, som angivet i opskriften.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!
Jeg bliver så glad, når jeg hører fra dig!

Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver en af mine opskrifter – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.

Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Brownies, muffins og andre små kager, Efterår, Morgenmad, Opskrifter, Sund i januar, USA, Vinter Tags: banan, banankage, bananmuffin, børn i køkkenet, crumble, havregryn, havremuffin, kanel

« Citronkylling med ris og spinat – alt i en pande
Boganbefaling: De loyale »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved