Lækre hasselback rodfrugter med sprøde kanter er lige sagen til en ekstra god novembermiddag. De smager genialt godt, og er noget nær den eneste tilberedning af rodfrugter jeg ikke er træt af, når foråret endelig titter frem engang til marts.

Det er en anelse omstændigt at gøre grøntsagerne klar, men det er helt bestemt umagen værd. Det er vigtigt, at snittene bliver dybe, og der er lidt forskellige remedier og teknikker til at gøre det nemmere og mindske risikoen for at skære grøntsagerne helt igennem.

Hvis man ofte laver hasselback rodfrugter eller kartofler, kan man overveje at købe en særlig dims til formålet. De er lavet i træ og ligner lidt en sæbeskål med en lille fordybning i en firkantet klods. Så lægger man bare sin grøntsag i klodsen og snitter løs uden risiko for, at grøntsagen stikker af eller kniven går hele vejen igennem.

Jeg prøver at undgå unitaskers i køkkenet, og må derfor gøre det på anden vis. Typisk laver jeg min egen “hasselback-dims” ved at lægge rodfrugten mellem skaftet på to grydeskeer i træ. Det fungerer ganske fint, hvis bare skafterne er nogenlunde ensartede og ikke alt for tykke, da snittene så ikke bliver dybe nok.

Andre gange skærer jeg først en flig af rodfrugten, så den får en lige flade at hvile på. Så smutter den ikke fra mig, hvilket gør snittearbejdet væsentligt nemmere. Ved denne metode er der dog stadig risiko for at skære helt igennem.

Det undrer mig ofte, hvor stor betydning udskæring og tilberedning har for grøntsagers smag, og hasselback holder bare hver gang. Det allerbedste er, at man kan fylde hvidløg og salvie i snittene, som jeg har gjort her. Det giver superaromatiske rodfrugter, som hurtigt får ben at gå på.

Opskriftens mængder er baseret på, at der også serveres både kød og salat til rodfrugterne, men måske du skal overveje en dobbeltportion? Jeg er sikker på, at de nok skal blive spist.