Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Grillspyd med squash – lækker vegetarisk grillopskrift

11. august 2020 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Jeg er pjattet med grillede grøntsager, og disse squash på spyd ser ekstra indbydende ud.

Squash er blandt de grøntsager, som jeg holder allermest af at grille, da de kan tåle et væld af forskellige krydderier og marinader. Man kan dog også lege med smagen ved at skære dem ud på forskellige måder. I denne opskrift har jeg fx skåret en squash i lange tynde strimler, foldet dem og sat dem på spyd. Det ser indbydende ud, og smager fremragende serveret med en cremet fetadip.

Derfor skal du sætte squash på spyd

De tyndtskårne squash er særdeles lækre at spise. Grillede squash i skiver kan godt blive lidt slatne, hvis de er skåret for tyndt og de er heller ikke gode, hvis de får for lidt varme. Ved at skære squashene helt tyndt og sætte dem på spyd kan man bevare lidt fasthed uden at de føles rå. Samtidig får squashene både grillstriber og grillsmag, og så er folderne vildt gode til at holde på en lækker dip.

Spydene kræver kun få minutter på grillen, og det er derfor nemt at time den med andre grillretter. Det er en god hjælp, når man løber afsted mellem køkken og terasse.

Og til sidst: Børn elsker mad på spyd. Den foldede squash ser spændende ud, og vækker deres nysgerrighed. Sådan er det i hvert fald herhjemme, hvor børnene bliver skuffede, hvis de ikke får et helt spyd hver. De kan helt ærligt spise en halv squash hver, når den serveres på spyd. Det ville de aldrig gå med til, hvis den blot var skåret i skiver.

Sådan griller du squash på spyd

Der er ikke så meget arbejde i opskriften, men man skal huske at gå i gang i god tid.

Hvis du som jeg bruger grillspyd i træ, er det vigtigt at lade dem ligge i vand en times tid, før de skal bruges, så der ikke går ild i dem. Hvis spyddet begynder at blive lidt svedent i spidsen, kan man læggen en gulerod eller lidt folie under for at løfte det lidt væk fra varmen.

For at gøre squashskiverne bøjelige, er det nødvendigt at salte dem. Vær grundig med at tørre dem af bagefter, så de hverken bliver for salte eller for våde til at marinaden kan hænge ved.

En god krydring eller marinade er helt nødvendig, når man griller squash. I denne opskrift har jeg brugt paprika og oregano, men det kan nemt varieres alt feter, hvad man lige har lyst til. Jeg blander bare marinaden på en tallerken, lægger squashspydene på, og vender dem lidt rundt, og så bruger jeg en bagepensel til at få marinanden ind mellem folderne.

Og husk så at servere squashene med en god dip. Opskriften er vegetarisk, og kan også glæde veganere, hvis du vælger en dip baseret på fx kikærter eller måske en god pesto uden ost.

Grillede squash på spyd

Valbylille
De lækre grillspyd med squash kan spises både som tilbehør til grillet kød og som del af en vegetarisk grillaften. De foldede squash er superlækre med grillede kanter og fast midte.
5 fra 4 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 10 min
Hviletid 30 min
Samlet tid 50 min
Ret Grill, Tilbehør
Køkken Dansk, Italiensk
Antal 2 personer
Kalorier 31 kcal

Specialudstyr

  • Grillspyd
  • Mandolinjern

Ingredienser
 

  • 1 squash
  • 1 tsk groft salt
  • ½ tsk olie
  • 1 nip paprika
  • 1 nip oregano
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Bruger du grillspyd af træ, skal du begynde med at lægge dem i koldt vand.
  • Skær squashen i tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.
  • Drys squashskiverne med salt, og lad dem trække 30-40 minutter for at lade saltet trække væsken ud og gøre dem mere smidige. Vend dem rundt en enkelt gang undervejs.
  • Tør squashskiverne fri for salt og vædde. Fold forsigtigt hver skive et par gange og træk dem på spyd. Tryk dem lidt sammen, så de kan være på to spyd.
  • Rør olie sammen med paprika og oregano, og pensl squashspydene med marinaden.
  • Grill dem ca. 5-10 minutter, og vend dem et par gange.
  • Server med fetadip.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!
Jeg bliver så glad, når jeg hører fra dig!

Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver en af mine opskrifter – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.

Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.

Fetadip med mynte

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Danmark og Norden, Frokost og småretter, Grill, Opskrifter, Salat og tilbehør, Sommer, Vegansk, Vegetar

« Ice cream soda – Nem opskrift på børnenes bedste isdessert
Grillede gulerødder med kryddersmør og ristede hasselnødder »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved