Så er det endelig sæson for stegte ænder!!! Jeg har glædet mig lige siden jul, og har i anledning af Mortens Aften en opskrift på andebryststeg til jer. I får den en uge på forhånd, så I har tid til at samle appetit 🙂

Rigtig andesteg med svesker, æbler og flere slags kartofler er for mig forbeholdt juleaften. De år vi markerer Mortens aften, laver jeg derfor and på alle mulige andre måder. Og også i år selvom jeg må indrømme, at vi denne gang er lidt tættere på juleanden, end vi plejer at være.

En andebryststeg er ret genial, hvis man ikke er så mange til middag, og gerne vil have rigtig andesteg uden at stå med rester til flere dage. Samtidig er det helt åndssvagt nemt at stege den perfekt mør. Når man steger fjerkræ kan det godt være lidt af en udfordring, at lår og bryst ikke kræver lige lang tilberedning, men den udfordring slipper man altså for her.

Som faste læsere efterhånden må vide, er jeg ikke den store sovsemester. Jeg elsker sovs i alle afskygninger, men laver det ganske sjældent selv. Måske fordi det ikke sådan rigtig giver mening med sovs til den slags retter jeg bedst kan lide at lave…? Eller..? Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg aldrig laver sovs. Det er helt bestemt en fejl.

Nå men det jeg ville frem til er, at jeg faktisk – og selvfølgelig – har lavet sovs til andebryststegen. Den smager så skønt, at sovsekålen blev skrabet ren af små børnefingre, efter den var blevet båret ud i køkkenet.

Andesovs kan være ren videnskab, men hvis bare man gør sig umage med fond og har rigeligt med saft fra anden, behøver man faktisk ikke så meget andet. Det er altid rart at have lidt ribsgele eller -saft i baghånden, når sovsen skal smages til, men til denne opskrift har det ikke været nødvendigt. Hvis man gør sig umage med at karamellisere grøntsagerne til fonden, behøver man heller ikke kulør. Men man må gerne.

Spiser I and Mortens aften? Og har I andre traditioner i den anledning? Er desserten risalamande eller er det kun til jul?

Jeg kan mærke, at jeg længes efter at få etableret nogle gode traditioner, som vi kan mødes om både i den helt nære familie, på tværs af generationer og med vores venner. De særlige traditioner der var i min opvækst har jeg af forskellige årsager ikke fået med mig, og jeg synes lidt, at jeg mangler noget, der kan træde i stedet. Det skal bare helst komme naturligt, for det der kendetegner en rigtig tradition er vel dybest set, at man ikke helt ved hvordan og hvornår det begyndte?

Måske har vi faktisk allerede en ny tradition på vej, nu jeg tænker over det. De sidste par år har vi ved vintertid slukket lyset, når vi har sat os til bords, og så har vi nydt mørket og lyset fra et par enkelte stearinlys. I år er det sket på Drengens initiativ og i hans femårige hjerte må det vel siges at være en tradition. Han kan i hvert fald ikke huske andet.

Og nu til andebryststegen, der kan serveres til en traditionel Mortens- eller juleaften eller helt utraditionelt på en ganske almindelig hverdag.

• 
• 
• 
• 
•