Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Falske kastanjer – chokoladekonfekt med peanutbutter

23. oktober 2018 by Valbylille 2 kommentarer

Gå til opskrift

Så blev det da efterår, og jeg har en herlig opskrift, der passer perfekt til lidt sofahygge, når regnen slår mod ruderne og blæsten virvler op i de gyldne nedfaldsblade.

Det er ikke mange indlæg jeg har fået skrevet de sidste par måneder. Til gengæld har jeg med garanti skrevet om kastanjelykke i dem alle sammen, og det fortsætter jeg så med endnu. Lidt ude af sæson, men aldrig for sent. Denne gang gælder det nemlig falske kastanjer, som kan laves hele året, omend de smager allerbedst lige nu og her i efterårsmånederne. De ligner efterår og de smager også sådan. Sød peanutbutter og mørk chokolade. Det er den helt rigtige kombination til de mørke aftener, hvor smagen også gerne må være dyb og intens – og i skarp kontrast til sommerens lyse nætter og friske røde bær.

Der skal kun bruges fire ingredienser til opskriften, som umiddelbart virker ret enkel. Da massen er meget blød, kan det dog godt blive til en del ture fra fryser til køkkenbord og tilbage igen. Sæt gerne de ældste børn til at lave kastanjerne selv, men lad jer ikke narre til at tage de yngste med i køkkenet. Det tror jeg, at de færreste har tålmodighed til.

Mine børn er i øvrigt vilde med kastanjerne, og især den yngste kan spise adskillige, hvis han får lov. De er ellers temmelig kalorietunge, og for mig passer en enkelt kastanje helt perfekt som lidt sødt til kaffen.

Har I i øvrigt bemærket, hvor mange opskrifter med peanutbutter, der efterhånden er kommet på bloggen?  Det er kommet lidt bag på mig, hvor glad jeg blevet for det klistrede nøddestads, som Pigen tidligere kaldte “det der mig og far godt kan lide”. Nu er vi fire i den fanklub.

Hvordan er jeres forhold til peanutbutter? Er det også noget, I har skullet lære at spise eller har det været en winner fra første smagsprøve?

Falske kastanjer

Ikke nok med at disse chokoladeovertrukne peanutbutterhapsere ligner kastanjer, så har de også en anden ting til fælles med de smukke efterårsbebudere. Jeg kan ikke gå forbi dem uden at tage en med mig. Den ægte slags ryger i lommen, og de falske i munden...
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 1 t
Hvile/frysetid ca. 1 t
Samlet tid 2 t
Ret Dessert, Slik og konfekt
Køkken Amerikansk
Antal 16 stk
Kalorier 164 kcal

Ingredienser
 

  • 150 g peanutbutter cremet
  • 50 g smør blødt
  • 50 g flormelis
  • 200 g mørk chokolade 70 %

Sådan gør du
 

  • Bland peanutbutter, smør og flormelis til en klæbrig masse. Fordel den i et lag på 2-3 cm i en beholder og sæt den i fryseren i 30-40 minutter, til massen er fast og til at arbejde med.
  • Tril ca. 16 kugler, og kom dem løbende tilbage i fryseren, så de ikke bliver bløde og mister formen. Læg dem fx på en tallerken beklædt med bagepapir.  Massen bliver hurtigt blød, og der skal arbejdes hurtigt, hvis man skal nå at trille alle kuglerne på en gang. Sæt evt. massen tilbage i fryseren efter 8 kugler, og vent 10-15 minutter, inden du triller resten.
  • Opbevar kuglerne i fryseren, indtil de skal overtrækkes med chokolade.

Chokoladeovertræk

  • Hak chokoladen meget fint. Smelt 2/3 over vandbad, og kom resten i en skål. Hæld forsigtigt halvdelen af den smeltede chokolade i skålen til den hakkede chokolade, og vend det sammen. Hvis det smelter sammen, er chokoladen klar til brug, ellers tilsættes lidt mere smeltet chokolade.
  • Tag et par kugler ud af fryseren. Stik en kødnål i, og dyp dem i chokolade. Sæt dem derefter til afkøling på et stykke bagepapir. Det lille hul fra kødnålen dækkes til ved at stryge en finger eller bagsiden af en teske henover.
    Fortsæt til alle kuglerne er overtrukket med chokolade. Hvis chokoladen bliver for fast, tilsættes mere af den smeltede chokolade, som holdes varm over vandbadet.
  • Opbevar de falske kastanjer i køleskabet indtil de skal spises. De bliver bløde og lækre på ganske få minutter, og chokoladeovertrækket holder fint på formen.
  • Kom overskudschokoladen i en beholder, og gem den til næste gang du skal overtrække falske kastanjer eller andre søde sager.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Danmark og Norden, Efterår, Glutenfri, Opskrifter, Slik og konfekt, USA

« Tænker på…
Tænker på… »

Kommentarer

  1. Marina skriver

    24. oktober 2018 kl. 10:59

    Hvor er de bare fine!!!! Jeg tror de er lidt for voldsomme til mig men de ser helt fantastiske ud og jeg vil se om jeg ikke kan huske dem næste år i kastanje sæsonen.

    Svar
    • Valbylille skriver

      24. november 2018 kl. 10:56

      Sådan en kastanje er altså også lidt af en mundfuld, men en enkelt en til en bitter kom kaffe er virkelig skønt.

      Jeg var så stolt af, at jeg fik lavet opskriften allerførst i kastanjesæsonen, men så gik der lige et par uger, før jeg fik delt den… 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved