Jeg har desværre ingen billeder af hybensuppen, så I må nøjes med et par pics fra vores hybenudflugt. Pigen og Manden hentede mig på kontoret en tidlig aften, og så drog vi ellers af sted til stranden. Hybenplukningen overlod de til mig, og det var ganske hyggeligt at følge med i deres kapløb og tagfat på stranden, mens jeg plukkede løs af de smukke bær i klitterne.
Hjemme igen blev det knap så hyggeligt, for jeg havde fuldstændigt glemt, hvor rædselsfuldt det er at rense hyben. For det er det. Efter 2 timer og 1 kvarters slid i køkkenet var det blevet sengetid, og marmeladekogningen blev derfor udskudt til næste dag. De sidste håndfulde hyben blev ignoreret og fik lov at overnatte i kurven.
Dagen efter var lysten til at rense flere hyben (sjovt nok) endnu ikke dukket op, og med fire glas færdig marmelade havde jeg rigeligt. Dovenskaben tog derfor madspildsmodstanden i hånden, og resultatet blev denne suppe, som jeg gerne laver igen.
Vi spiste den kold en lun aften, men den vil også være god varm, når efterårskulden rigtig får fat.
Hybensuppe
Ingredienser
- 300 g hele hyben
- 1 l vand
- 1,5 dl sukker
- 1 stang vanilje
- Reven skal fra 1 citron
- evt. kartoffelmel
Sådan gør du
- Skær top og bund af hybenerne og kog dem møre i vandet i ca. 30 minutter. Tag en ren gryde, læg en finmasket si henover og hæld hyben og vand over i sien.
- Mos hyberne godt og grundigt med en grydeske, så alt frugtkødet bliver presset gennem sien. Bring hybensaften i kog og tilsæt kornene fra vaniljestangen, sukkeret og citronskallen.
- Suppen kan spises både varm og kold. Serveres den varm, skal den forsigtigt jævnes med lidt kartoffelmel. Serveres den kold er den svær at jævne, da konsistensen ændrer sig. Jeg tilsatte ikke kartoffelmel, da jeg først havde tænkt mig at genopvarme den, men siden ombestemte mig. Den blev derfor lidt til den tynde side, men hellere det end for tyk. Vær derfor varsom med kartoffelmelet, hvis den skal spises kold.
Noter
GemGem
Er det nødvendig at tage frøene ud, når man koger dem til suppe, og sier det.
Et spørgsmål fra en doven.
Det klør ganske meget at få frøene i munden, så jeg tør ikke koge dem med af frygt for, at kløen vil diffundere ud i suppen. Hvis du tør teste, må du meget gerne dele din oplevelse – Der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.