I efterårsferien var vi et smut i Dublin, og jeg vil gerne dele vores oplevelser med jer. Vi havde en dejlig ferie, men i modsætning til andre storbyer var det bare ikke helt så oplagt, hvad dagene skulle bruges på. Jeg kunne godt have brugt et par fif fra andre børnefamilier, som havde besøgt byen, og vi endte med at bruge alt for meget tid på at sammenligne guidebøger for at finde frem til de helt rigtige seværdigheder. Jeg har derfor samlet mine anbefalinger og overvejelser her, så andre måske har et lidt bedre grundlag for at planlægge deres ferie med børn i Dublin.
Indlægget her skal ikke ses som en “rejseguide”. Så godt kender jeg slet ikke Dublin. Jeg kan til gengæld tilbyde:
- Vores oplevelse af byen som helhed
- Vores overvejelser om indkvartering
- Mine anbefalinger til gode muséer for børn og andre oplevelser
- Begrundelser for fravalg af populære attraktioner/aktiviteter
- Andre hit i Dublin
Vores børn var i øvrigt 5 og 8 år på rejsetidspunktet, så hvis du er på udkig efter erfaringer med at besøge Dublin med småbørn i ble og klapvogn, kan jeg desværre ikke hjælpe.
Dublin
Dublin er en superhyggelig by med forholdsvis lave bygninger og god og intim stemning. Det er rart og trygt at gå rundt med børn, og man kan nå det meste til fods inden for turistcentrum. Det er ikke så stort, men der er meget liv og meget at se på, så det føles større, end det umiddelbart er.
Vi brugte virkelig meget tid på at slentre rundt i byen, hvilket er det bedste jeg ved på storbyferier. Der er hyggelige caféer, pubber og restauranter alle vegne, så det er nemt at finde gode pausesteder for 3/4 af familien. Den sidste 1/4 er Drengen. Han er mest til at holde pauser på legepladser, og dem fandt vi desværre kun to af – og begge i udkanten af turistcentrum.
Det er også en af den slags byer, hvor græsset i parkerne ikke må betrædes, og det kan virkelig undre mig, at der ikke er tænkt mere på børnene, når nu det er en af de europæiske nationer, der har de højeste fødselstal. Til gengæld er der lutter smil og søde ord til børnene, og der var ingen steder, hvor vi ikke følte os særdeles velkomne.
En ting der nok er rar at vide inden afrejse er, at Dublin er et dyrt sted at være, og at det også gælder børn. Det er kun ganske få steder de kommer ind gratis, og børnerabatterne er ikke nødvendigvis specielt imponerende. I følge de tre guidebøger vi havde orienteret os i og research på nettet, var der fri entre på mange muséer. That’s a lie! Som udgangspunkt koster alt penge.
Indkvartering
En seng at sove i er også dyr, og vi havde derfor en del kvaler, da vi skulle finde et sted at overnatte. Skulle vi bruge mere end 8.000 kr. for fire nætter i en lejlighed eller på et fornuftigt hotel med morgenmad midt i byen eller skulle vi bevæge os lidt væk fra centrum og betale under det halve for et bedre hotel? Vi valgte det sidste, og selvom vi ikke fortrød, havde det også en bagside.
Men skal vi ikke lige begynde med det positive? Vores hotel lignede ifølge børnene et slot, og det var i sig selv en oplevelse. Det lå i området Ballsbridge, og det var nemt at komme både til og fra lufthavnen, da lufthavnsbussen stoppede lige uden for to gange i timen. Det kan betyde utrolig meget, når man rejser med børn. Eller andre utålmodige personer som fx… mig.
Vi kørte kun med bybus en enkelt gang, og de lange gåture til og fra hotellet (typisk 1-2 timer) gav os mulighed for at se en anden side af Dublin. Vi gik nye veje hver dag, og kom igennem mange charmerende kvarterer med murstenshuse og hoveddøre i mange farver. Det ville vi ikke være foruden. Den første dag vi gik, syntes Drengen godt nok, at turen var lidt lang, men da vi først var fremme, blev han så stolt, at han insisterede på, at vi også gik de andre dage. Den slags oplevelser er altså noget af det bedste man kan give sine børn, synes jeg.
Vi gik dog også glip af noget ved at bo uden for turistcentrum. Vi ville gerne have været på en dagstur til Wicklow mountains, men kunne ikke overskue at skulle møde inde i byen kl. 8.00, så det droppede vi i denne omgang.
Derudover havde det heller ikke været helt så nemt, hvis ikke Drengen havde besluttet sig for busfri ferie. Dublins busser tager nemlig kun mod mønter og kun det eksakte beløb. For hver bustur skal en familie med to børn og to voksne derfor stå klar med præcis 8 euro, hvilket både er besværligt og dyrt (men ikke i nærheden af merprisen for at bo i centrum). Man kan dog også købe et transportkort, men det ville blive alt for dyrt i forhold til vores behov. (Det passede ikke med det antal dage vi var der, og vi havde ikke mulighed for at bruge den lufthavnstransfer, der var inkluderet i kortet.)
Til sidst var det også et minus, at vi ikke rigtig havde mulighed for at tage en pause på hotellet om eftermiddagen. Det blev også lidt presset at skulle finde det helt rigtige spisested om aftenen, fordi der blev væsentligt færre muligheder, når vi kom væk fra centrum. Der var dog restaurant på hotellet, og det var trygt at vide, selvom vi ikke fik brug for muligheden.
Mine anbefalinger til indkvartering bliver derfor, at det er besparelsen værd at bo lidt uden for centrum. Det er rart med et par m2 ekstra og der er også gode oplevelser på vej til og fra byen. Har man brug for at køre med bus, gælder det dog om at lægge mønter til side, så der er til billetterne, og så giver det tryghed, at der er spisemuligheder på eller nær hotellet.
Gode museer og oplevelser
Først da vi havde købt flybilletter, slog det os, at vi slet ikke kendte til Dublins seværdigheder, og at byen vist ikke har en ikonisk attraktion som Eiffeltårnet, Brandenburger Tor eller Den lille Havfrue. Vi havde derfor en del hovedbrud med at finde ud af, hvad vi skulle gå efter og her får I vores highlights:
Book of Kells – Dublin stolthed! Book of Kells er en illustreret bog fra år 800, der indeholder de fire evangelier på latin. På Trinity College er der lavet en udstilling om bogen, hvor man (selvfølgelig) kan se bogen og lære om symboler, teknikker, farver og materialer der er brugt i forbindelse med udarbejdelsen. Pigen syntes, at det var ok spændende – Drengen not so much. Vi fik det til at fungere ved at lade Drengen finde frem til næste planche/montre, og da vi til sidst kom frem til Long Room, der er et 65 m langt og meget smukt bibliotek var han lige så grebet som os andre.
Book of Kells er måske ikke den allermest børnevenlige attraktion, men det behøver det jo heller ikke at være hver gang. Og denne bør man ikke snyde sig selv for. Det var i øvrigt også anledning til at gå lidt rundt på Trinitys område, hvilket var et hit for børnene, da der var god plads at udfolde sig på.
Dublinia – Dublins vikingemuseum. Meget børnevenligt museum, som er et sikkert hit hos børnene – især når de kommer til “den skidende viking”, som I kan se på billedet ovenfor. Der var endda lyd på!!! Museet fortæller både historien om de norske vikingers indtog af Dublin og hvordan det var at leve i Dublin i middelalderen. Meget anbefalelsesværdigt og meget børnevenligt.
Dublin Castle scorer toppoint på børnevenlighed. Oplevelsesmæssigt er vi langt fra Scönbrunn og Versailles, men det bliver pudsigt nok slottets fordel. Med ganske få besøgende, er der god plads til at opleve de smukke rum og læse lidt om Irlands historie. Børnene får udleveret et virkelig godt opgavehæfte ved indgangen, hvor de både skal finde symboler, tegne familieportrætter og svarer på spørgsmål om Irlands nationalsymboler. Der var plads til, at de kunne ligge på gulvet og tegne, og det gav os forældre mulighed for studere detaljerne mere indgående end ellers. Virkelig fedt! Det allerbedste var dog afslutningen på besøget, hvor de skulle vise det udfyldte opgavehæfte til personalet for at modtage et diplom. Det blev nærmest en lille højtidelighed og der stod intet mindre end tre medarbejdere og klappede af dem!!!
National Print Museum besøgte vi lidt i mangel af bedre, og selvom museet hverken er stort eller specielt oplysende, endte vi med at hænge ud derinde i et par timer. Selve trykkeriudstillingen er hurtigt set – Man skal vist have en særlig interesse for området, hvis man skal nærstudere samtlige maskiner, og informationsskærmene virkede kun sporadisk. På museets lillebitte førstesal var der dog en rigtig fin udstilling, hvor en række kunststuderende havde arbejdet med tryk om emnet “månelanding”. Derudover var der et hjørne med origamipapir, tegneredskaber, lyskasse og andet kreagrej, som på det tidspunkt var lige det børnene trængte til at hygge sig med. Højdepunktet var dog, at vi selv fik lov at trykke plakater som afslutning på besøget. Personalet gav sig god tid, og vi fik sat og trykket i alt 7 ark papir til at tage med hjem.
Fravalgte og mindre gode oplevelser
Vi fravalgte en del af de muséer der almindeligvis anbefales til børn alene fordi de er baseret på guidede tur på irsk-engelsk. Det ville Drengen slet ikke have tålmodighed til, og Pigen ville føle, at hun gik glip af noget. Det var fx Leprechaun Museum, Little dublin og Kilmainham Gaol (fængsel).
Vi besøgte heller ikke Guinness Storehouse, da det lod til, at højdepunktet skulle være baren på taget, og at man ikke ser selve bryggeriet som det kendes fra fx Carlsberg. (Ret mig hvis jeg tager fejl) Flere plancher om øl – det rimer ikke så godt på familieferie.
Vi prøvede til gengæld at besøge IMMA – museum for moderne kunst. Det tog mange timer at gå hele vejen derhen, og så viste det sig, at den faste (og gratis) udstilling var lukket. Det var ikke annonceret på hjemmesiden, så vi var temmeligt skuffede. Den primære særudstilling havde erotik som tema, og det orkede vi altså ikke lige med to spørgelystne børn. Derudover var der en udstilling om bygningens historie, som vi brugte 10 minutter på. Der har tidligere ligget et alderdomshjem for soldater, og det var ok spændende – dog ikke nok til at tage hele vejen ud til museet, hverken fra vores hotel i den anden ende af byen eller fra centrum.
Andre hit i Dublin
Dublin er selvfølgelig også meget andet end museum, og vi havde mange gode oplevelser, som ikke lige kan planlægges. Vi var fx så heldig at befinde os i det fine stormagasin Brown Thomas lige præcis på det tidspunkt, hvor de præsenterede deres julevinduesudstilling med polarekspresstema, dansere og tv-kendisser. Det var helt vidunderligt at opleve.
I Brown Thomas fandt vi også et fint tryk, som vi ville købe med hjem, og sørme om ikke kunstneren lige pludselig stod ved siden af os. Hun bor ellers i London, så det var et virkeligt heldig og hyggeligt møde.
Hjemmefra havde jeg studeret bogen “where chef eats”, og havde skrevet et par gode steder ned på en seddel – som jeg havde efterladt derhjemme. Alligevel endte vi en aften med at spise på en af resturanterne, der lå i nærheden af hotellet. Det var stjernegodt, og jeg har aldrig set bedre børnemenuer end dem de præsterede på Roly’s Bistro. Vi taler stofservietter, hvid dug, tjenere i uniform, og lækker mad – Lige noget for Pigen. Og Drengen var også helt med på, at der var noget særligt, og guffede laks som aldrig før. Hvis I overnatter i nærheden, og har lyst til at invitere børnene på “fin middag” uden det bliver alt for dyrt og fornemt, er det lige stedet. Ikke nok med at børnemenuen var god, så var tjenerne også søde til at joke lidt med ungerne, og de placerede os, så vi ikke hele tiden skulle være opmærksomme på at vise hensyn til andre. Det var bare godt med godt på.
Skriv et svar