Jeg har endelig ferie med min familie, og inden jeg pakker computeren helt væk for at nyde hvert eneste minut med mine yndlinge, får I her et postkort fra Death Valley. Vi har ingen rejseplaner her i vores sommerferie, så vi hygger med tilbageblik på vores rejse i marts.
Death Valley var ubetinget min største oplevelse på vores rundrejse i Californien. Det er ikke den nationalpark, man hører mest om, og en del af min betagelse skyldes måske også, at jeg undervurderede stedets skønhed.

Death Valley er kvælende varmt det meste af året, hvilket nok er den primære grund til, at de fleste kører udenom. Kommer man til Californien om vinteren, kan man til gengæld glæde sig over, at det er det helt rette tidspunkt at besøge Dødens dal. Vi var der i marts, hvor temperaturen allerede var over 30c, men hvor klimaet (og hotellets pool) gjorde det lige præcis acceptabelt.

Har I planer om en tur gennem Death Valley om sommeren, så overvej det en ekstra gang. Nok er parken  smuk, men man skal ikke spøge med varmen. Om sommeren er temperaturen så høj, at man bør slå AC-anlægget fra, hvis man vil undgå, at bilen brænder sammen. Men læs gerne videre her alligevel 🙂
Death Valley er rå og barsk natur, som jeg aldrig har set lige. Hver lille top har sin egen brun-grønne farve og indimellem er der sandbanker med det fineste sand. Man skulle måske ikke tro det, men midt i alt det grå, brune og støvede, finder man også de fineste små blomster, der pynter som pink og gule prikker.

Ørkenen opleves fint fra bilen, og jeg vil også mene, at det er for varmt til længere vandreture. Vi mødte dog et et par stykker, der kørte gennem dalen på cykel, men det er altså ikke noget, som jeg vil anbefale. Kører man gennem parken, kan man snildt opleve dens alsidighed på en enkelt dag. Det kan dog anbefales at gøre stop ved Dante’s View og Badwater Basin.


Badwater Basin er en udtørret sø 86 meter under havets overflade. Den har fået sit navn pga. det utroligt salte vand, som søen var fyldt med og som var fuldstændigt udrikkeligt. I dag er søen udtørret, men der er masser af salt tilbage, der på afstand ligner sne. Der er lavet en platform, hvorfra man kan gå ud på et stort saltområde og opleve det helt tæt på.


Fra Dante’s View har man et utrolig smukt udsyn over ørkenen og Badwater Basin. Deroppe er der ikke helt så varmt, og vi havde glæde af en forfriskende brise. Lyset er helt fantastisk, og hvis man godt kan lide at nørde med sit kamera, bør man gøre det der. Det tænkte jeg desværre ikke over.

Vi boede en enkelt nat på Furnace Creek Ranch, hvilket kan anbefales, hvis man ikke blot kører gennem dalen. Jeg havde indtryk af, at der trods varmen faktisk bor mennesker i dalen. I hvert fald kom der en flok skolebørn og brugte stedets pool, og der var også et postkontor, der virkede meget lokalt. Pudsigt nok havde postmedarbejderen været udvekslingsstudent i Odense, så vi fik os en god lang snak, da jeg var forbi med en stabel postkort.

På ranchen er der også et udendørs – og vistnok gratis – museum med maskiner fra dengang der var minedrift på stedet, og der er en fold med heste, der gerne vil nusses. Vi kom lige fra Las Vegas, så det var noget af et sceneskift og meget idylisk. 
Under vores køretur mødte vi vindhekse og en enkelt prærieulv, men generelt er der ret øde. Der er få steder, hvor man kan tanke og købe vand, men begge dele koster altså tre gange så meget som andre steder, så det er en god idé at have fyldt tanken forinden. Sørg også for at have rigeligt mad med. Vi havde forventet at finde et spisested eller supermarked umiddelbart uden for nationalparken, men måtte køre flere timer, før vi fandt noget, der ikke så alt for skummelt og snusket ud.