Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Brombærmousse på havregrynsbund

21. august 2014 by Valbylille 10 kommentarer


Weekendens brombærudflugt gav mig lyst til endnu flere af de smukke bær, og i går begav jeg mig derfor afsted til et nærtliggende brombærparadis, hvor jeg fik fyldt flere bøtter, mens babyen pludrede løs i barnevognen.

Min far var sød at hente Pigen fra børnehave, og som tak blev en del af bærrene til denne søde overraskelse, som vi nød til en kop eftermiddagskaffe.Brombærmousse på havregynsbund
(4-6 portioner)

Havregrynsbund
50 g smør
50 g lys sirup
100 g havregryn

Smelt smørret i en kasserolle, og rør sirup og havregryn i. Fordel massen i 4-6 forme uden bund, og bag dem i 10-15 minutter ved 180c varmluft.

Lad bundene afkøle i formene.

Brombærmousse
300 g brombær
60 g sukker
3-4 blade husblas (se note)
150 g kvark (skyr/fromage frais kan også bruges)
2 dl piskefløde

Skyld brombærrene og kom dem i en gryde med det vand, der hænger ved. Tilsæt sukkeret, og kog 5-10 minutter. Brug gerne en ske til at mose bærrene.

Udblød imens husblassen i koldt vand.

Passer brombærkompotten gennem en sigte, så alle kornene sies fra. Rør den udblødte husblas i brombærrene, og lad det stå, til det er lillefingervarmt.

Rør kvarken i brombærkompotten. Pisk fløden og vend den forsigtigt i.

Fordel moussen i formene ovenpå havregrynsbundene, og stil dem på køl mindst to timer før servering.

Pynt med friske bær.

Note: Tre blade husblas er nok, hvis moussen ikke pyntes for tungt eller serveres straks. Hvis den skal holde faconen mere end 10 minutter efter anretning, vil jeg anbefale fire blade.

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Danmark og Norden, Dessert og tærter, Efterår, Glutenfri, Kager og sødt, Opskrifter Tags: brombær, dessert, mousse

« Blæksprutte à l’américaine
Salat med bagte rødbeder og brombær »

Kommentarer

  1. Øglemor skriver

    22. august 2014 kl. 18:44

    Åhhhhr yum! Hvor ser det lækkert ud!

    Svar
    • Valbylille skriver

      22. august 2014 kl. 19:47

      Det er det også – og endda uforskammet nemt.

      Svar
  2. lacucinanada.com skriver

    23. august 2014 kl. 08:23

    Åh så lækker en lille sag – ELSKER brombær.
    Den bund lyder dejlig let, og som en sprød lækkerbisken, dén må jeg prøve ved lejlighed.

    La Cucina Nada

    Svar
    • Valbylille skriver

      25. august 2014 kl. 09:14

      Ja, hvem kan stå for brombær? – Smukke, søde og saftige.
      Bunden er også god, som konfektstykker med nødder og chokolade i.

      Svar
  3. Anna skriver

    22. oktober 2014 kl. 12:50

    Årh hvor ser den bare lækker ud! Kan næsten smage den sprøde bund med den lækre mousse 😉
    – Anna
    anna-mad.dk

    Svar
    • Valbylille skriver

      22. oktober 2014 kl. 14:28

      Mange tak – den er også virkelig lækker.

      Svar
  4. Chelina Søndergaard skriver

    26. januar 2018 kl. 11:31

    Kan de fryses ?
    Venlig hilsen
    Chelina

    Svar
    • Valbylille skriver

      27. januar 2018 kl. 15:09

      Jeg har desværre ingen erfaring med at fryse mousse, så jeg må være dig svar skyldig.

      Svar
  5. Cathrine skriver

    20. juli 2018 kl. 16:17

    Kan man lave den i en stor form?

    Svar
    • Valbylille skriver

      20. juli 2018 kl. 20:22

      Hvis den skal kunne stå selv, skal der nok lidt ekstra stivelse i. Men hvis ellers den laves i samme højde som de små, tror jeg, at det vil gå ganske fint. Jeg har dog ikke selv testet det. Alternativt kan den serveres i en skål.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved