Vil du gerne lave lækker mad med god klimasamvittighed? Så kig lige med her. I morgen udkommer Ditte Ingemann nemlig med en ny klimavenlig kogebog, og jeg har været så heldig at få tilsendt et eksempler til anmeldelse.

Bogen hedder Grønt i front i klimakøkkenet, og er udgivet af Samvirke. Den er fyldt med nemme, lækre retter til alle årstider, og der er opskrifter på både morgenmad, middagsretter og et par fermenterede sager – Det er jo Ditte Ingemann der står bag alle opskrifter.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk, da jeg først åbnede bogen. Ofte kan kogebøger med budskab om at spise sundere, grønnere eller mere klimavenligt godt blive lidt for postulerende og bedrevidende. Det er dog slet ikke tilfældet her, og jeg fandt hurtigt svar på alle mine spørgsmål.

En varm velkomst til klimakøkkenet

Det er tydeligt, at Ditte Ingemann har noget på hjerte, og hun formår i de indledende afsnit at præsentere sin dagsorden på en måde, hvor alle kan være med. Hun deler ud af veldokumenteret viden om fødevarers klimabelastning helt uden moralprædiken og med masser af inspiration i både tekst og opskrifter til at træffe bevidste valg.

Bogen forholder sig til klimavenlig mad i et bredt perspektiv og kommer både forbi produktion, transport, madspild, økologi, sæson og opbevaring af råvarer. Vi får at vide, at produktionen er den absolut største synder, og at en dansk drivhustomat derfor er mindre klimavenlig end en importeret tomat fra Spanien.

Det brede perspektiv afspejles også i opskrifterne, som hver især har tilknyttet et lille råd eller bemærkning om klima. I nogle opskrifter lægges der vægt på brug af rester, og i andre opskrifter lærer vi, hvordan man kan bruge skræl fra både appelsin, banan og vandmelon i madlavningen.

Bogen giver gode forudsætninger for at tage bevidste klimavalg i køkkenet. Udgangspunktet er at følge sæsonerne, og bogen byder også på en liste over sæsonen for forskellige råvarer. Helt enkelt er det dog ikke, når så mange faktorer spiller ind på klimabelastningen. Ingemann foreslår bl.a., at man bruger frosne bær til smoothies om vinteren, da friske bær importeres med fly, og derfor belaster klimaet mere. Samtidig fortæller hun, at den kølige opbevaring der forlænger holdbarheden på danske æbler, belaster klimaet mere end import af udenlandske æbler. Klimamæssigt er det derfor mere fornuftigt at købe udenlandske æbler, når det er slut med den danske sæson.

Jeg kan godt lide hendes perspektivering og at intet er forbudt. Hendes formidling af, hvordan transport, produktion og opbevaring spiller sammen i forhold til klimabelastning er helt nede på jorden og ganske lærerig.

Hvad med kød?

Ved første øjekast undrede det mig, hvorfor der ikke er kød og fisk i nogen af opskrifterne, for når det gælder animalske produkter, er der jo også stor forskel på klimabelastningen. Svaret fandt jeg dog på første side, og det understøtter til fulde den rummelighed som findes i resten af bogen:

I bogen er kødet skåret helt fra, for det er den allernemmeste måde at sænke klimaaftrykket, men du kan uden problemer tilsætte kød, hvis du har lyst. Det vigtigste er, at du får lyst til at sætte grønt i front, så måltidet ikke altid cirkulerer om kødet.

Hvis du har lyst til at lære mere om klimavenlig madlavning i en helt almindelig hverdag, vil jeg helt bestemt anbefale, at du tjekker kogebogen ud i din nærmeste boghandler. Den er trykt på lækkert, tykt papir, med smukke billeder og masser af lækre opskrifter på hverdagsmad.