Reklame
Fra sagogrød til smoothie er en hyggelig bog om udviklingen i danskernes madvaner fra 1940 til i dag. Den er skrevet af Inger Abildgaard, som I måske kender fra Samvirke, hvor hun gennem mange år har været madredaktør.
Jeg var så heldig at finde et anmeldereksemplar i postkassen op til weekenden, og tog den med i sommerhus i stedet for den sædvanlige skønlitteratur. Heldigvis passede bogen fint til at blive læst i varmen fra brændeovn, uldtæpper og kakao med både fløde og skumfiduser.
Bogen fortæller om de forskellige tendenser, der dominerede i 10-årene fra 1940 til i dag, og den er rigt illustreret med billeder fra de forskellige perioder. Jeg kunne nikke genkendende til det hele fra min levetid, og en af de ældre kogebøger, som er afbilledet i bogen, var sjovt nok at finde i sommerhusets køkkenskab.
Inger Abilgaard fortæller rigtig fint historien om, hvordan man gik fra hjemmelavet mad i 40’erne og 50’erne til dåsemad og lørdagskylling de næste årtier. Vi er nok mange, der har tendens til at idyllisere 50’erne, så det var lidt en øjenåbner for mig at læse om den udprægede mangel på ordentligt mad.
De fleste afsnit er bygget op over en fødevaretendens, men der er også afsnit om personer eller overbevisninger, der har præget den givne periode. Mange afsnit afsluttes med et nutidigt perspektiv, som fortæller hvordan det ser ud i dag. Vidste I fx at der stadig er en langægsmaskine i brug i dag? Og nej – jeg fortæller ikke hvad det er. Det ville jo være som at afsløre morderen i en krimianmeldelse. Bogen giver også svar på, hvem der opfandt drømmekagen, hvad farve-tv betød for farverne på vores tallerkener og hvem der fik salget af vaniljestænger til at stige.
I kapitlet om 2010’erne er der referencer tilbage i tiden, og i afsnittet om lakrids, bliver det fx fortalt, at det tidligere var en apotekervare. De korte afsnit på et enkelt opslag og den konstante perspektivering fungerer rigtig fint, og det eneste jeg savner i bogen er et afsluttende kapitel. Et kapitel, hvor der samles op på hovedtrækkene i udviklingen, og hvor der måske også ses fremad. Den manglende slutning fortæller dog også, at det jo er en fortsat historie uden endepunkt, og i bund og grund er det en styrke ved bogen, at den holder sig til facts og at der netop ikke gisnes om fremtiden. Ja, jeg er svær at stille tilfreds, I know.
Alt i alt er det en rigtig hyggelig bog fyldt med spændende historier om, hvorfor vi spiser som vi gør. Den må være særlig interessant for dem, som også kan huske 40’erne og 50’erne, men jeg tror egentlig også, at Pigen på snart 9 år, vil synes den er sjov at læse – og måske sammen med en bedsteforælder. Det er lige præcis sådan en bog, som jeg kunne finde på at pakke ind som årets mandelgave – måske med en børnebog i baghånden til de mindste.
Bogen udkommer i morgen onsdag den 20. november 2019.
Skriv et svar