Da vi tidligere på måneden nød de sidste feriedage i sommerhuset, var kufferten proppet med nye bøger til hyggelig sommerlæsning under skyggefulde træer. Jeg fandt hurtigt de allerbedste pletter i haven, hvor jeg i hver ledig stund lod mig opsluge af de gode historier. To hele bøger blev det til. Den første var Fredrik Backmans ‘Britt-Marie var her!’, som jeg vil skrive om her. Den anden Joël Dickers ‘Sandheden om Harry Quebert-sagen’ har jeg skrevet om i dette indlæg. Læs dem begge.

Hvis I holdt af Fredrik Backmans debutroman’En mand der hedder Ove’, vil I også begejstres af hans nye bog om Britt-Marie. Forfatteren har et fantastisk menneskekendskab, og selvom  hans karakterer måske er lidt overdrevne, er der nok lidt Ove og lidt Britt-Marie i os alle.

Begge bøger handler om ensomhed, men der hvor Ove har mistet sin store kærlighed, har Britt-Marie mistet sig selv. Hun er på en gang en sørgelig sjæl, der ikke har nogen at betro sig til og en viljestærk kvinde, der tager sig mod til at forlade alt det, hun kender. Hun har levet sit liv i skyggen, og først i en høj alder går det op for hende, at hun selv kan vælge sin tilværelse.

Det første hun vælger er et job. Når man er 60 år og uden erfaring fra arbejdsmarkedet, er det dog ikke helt nemt, og derfor må Britt-Marie flytte til den lille flække Borg for en ualmindelig kort ansættelse som pedel på et fritidshjem, der alligevel skal lukke. Opholdet i Borg vender op og ned på Britt-Maries liv, og ligeledes vender Britt-Marie op og ned på Borg. Britt-Marie er godt nok ikke selv klar over, hvilken indflydelse hun har, og først til allersidst i bogen bliver hun tvunget ud i tage en beslutning om sit liv og fremtid.

Bogen er ikke helt på Ove-niveau – måske fordi vi kender stilen fra netop den bog – men den er velskrevet, medrivende og sjov. Læs den, og følg Britt-Maries rejse fra skyggetilværelse til afgørende karakter i et lille bysamfund og til hendes første selvstændige livsvalg.