Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Bagt brie med julekrydrede pærer, nødder og tranebær

19. december 2017 by Valbylille Skriv kommentar

Gå til opskrift

Endelig er jeg klar med en juleopskrift! Og så endda med ost!

Den her opskrift på bagt brie, har summet i mit hovede i flere måneder. Egentlig skulle det have været en efterårsopskrift, men da tiden løb fra mig, måtte det i stedet blive en juleopskrift. Det var nemt klaret ved at tilsætte kanel og nellike, og helt ærligt? Så kunne det ikke være bedre. Det er en ren vinder, vi har her! Farvel til julens kedelige ostebord, og goddag til cremet, lun brie med den allerbedste juletopping.

Hele familien elsker ost, og det var simpelthen en fest, da vi første gang gik all in på bagt brie. Bagt brie kan laves med mange slags tilbehør, men jeg kan ikke forestille mig noget lige så godt som min juletopping med  pære.

Det bedste er selvfølgelig den karamelliserede pære, som har simret i en en skøn blanding af smør, sukker og julekrydderier. Pærerne smager  intet mindre end gudeskønt, og kan også spises som topping på fx morgengrød. Eller måske risengrød nu det er ved at være jul.

Kombinationen af fed ost, krydret pære og de friske pæreskiver er noget så herlig. Sammen med lidt ristet brød giver det en perfekt velafbalanceret mundfuld. Skal det være en lille smule bedre end perfekt, kan man drysse et par soltørrede tranebær og hakkede nødder over. Den kombination kan jeg virkelig ikke få nok af.

Det kunne familien vist heller ikke. I hvert fald lykkedes det os at spise en hel brieost på 500 g bare os fire. Så spiste vi til gengæld heller ikke mere i flere timer.

Hvis den bagte brie er en del af et større måltid, kan den snildt række til flere. Men den bliver altså en hård konkurrent til de andre retter på bordet. For der er rift om den.

Bagt brie med julekrydrede pærer, nødder og tranebær


5 fra 6 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Antal 8 personer

Ingredienser
 

  • 1 brieost på 500 g
  • 4 pærer
  • 3 spsk smør
  • 2 spsk brun farin
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt nellike
  • 1 dl pecannødder eller valnødder
  • 3 spsk soltørrede tranebær

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200c varmluft.
  • Skær to af pærerne i tynde skiver. Smelt imens smørret på en stor pande. Rør sukker og krydderier i, og lad det smelte sammen med smørret. Dæk panden med pæreskiver i et enkelt lag, og steg dem ved lav varme, så karamellen langsom kravler op over pærerne. Vend dem efter et par minutter, og tag dem op, når de er bløde. Fortsæt med et nyt lag pæreskiver. Det tager ca. 20-30 minutter før alle pærer er stegt.
  • Læg osten på en bageplade beklædt med bagepapir. Se godt efter, at alt ostepapir er fjernet. Bag osten i den forvarmede ovn i ca. 15 minutter. den er færdig, når osten føles blød, når man trykker på den.
  • Hak nødderne og skær de to sidste pærer i tynde skiver umiddelbart inden servering.
  • Anret den nybagte ost med pærer, tranebær og nødder, og server den med nyristet brød, straks den er ude af ovnen.
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Frokost og småretter, Glutenfri, Jul, Opskrifter, USA, Vegetar, Vinter Tags: brieost, julefrokost, nød, ost, pære, pecannød, tranebær

« Tænker på…
Tænker på… »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved