Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Asien
      • Danmark og Norden
      • England
      • Frankrig
      • Indien
      • Italien
      • Latinamerika
      • Middelhavet
      • USA
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
      • Syltetøj, sirup og smørbart
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Sauce, dressing, syltet tilbehør mm.
  • Inspiration
    • Bøger, film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Et år i Valbylille
    • Søndagsfavoritter
    • Sniksnak
    • Tænker på…
  • Om Valbylille

Asianstyle laks med mangosalsa

22. maj 2018 by Valbylille 2 kommentarer

Gå til opskrift

Der er laks på krogen, og den er klædt i en helt og aldeles formidabel marinade.

Det er lidt en bittersød fornemmelse at skrive dette indlæg. Bitter, fordi jeg mandag aften brugte et par timer på at stykke ordene helt rigtigt sammen, hvorefter de pludselig forsvandt fra skærmen uden det mindste spor. Sød, fordi det stadigvæk er en virkelig god opskrift, som jeg har glædet mig til at dele i flere uger. Så går det nok, at jeg lige må tage en ommer, og at I får en helt anden fortælling end den jeg oprindeligt skrev.

Jeg flyver og farer her for tiden, så det virker helt luksuriøst lige at snuppe en halv time med bloggen i den gode lænestol. Gulvpladsen er overtaget af en togbane, bordet mangler stadig at blive ryddet, og al erfaring fortæller mig, at det stadig ser sådan ud, når jeg igen letter måsen fra stolen. Altså ingen grund til at skynde sig.

På bare fem dage har jeg været på endagsture til både Aalborg, Aarhus og Malmø, og jeg er en anelse mættet af indtryk. Nye mennesker, nye gader, flyrejser, togture og lidt for mange djunglevrål. Det er vist sådan de dage bedst kan beskrives.

Højdepunktet var min ankomst til Aarhus, hvor jeg efter den lange togtur blev budt velkommen med gratis frilandsfrankfurter midt på banegården. Det er altså god stil Aarhus! Min rejsefælle konkluderede straks, at det måtte være derfor, at Aarhus blev kaldt smilets by. Jeg er enig, men smider lige lidt ekstra oveni hatten: Solskinsvejret og de rare mennesker vi skulle mødes med bragte altså også smil på læben + sidekammeraterne i toget, der knappede den første øl op kl. 8.00, og stod for underholdningen det meste af vejen. Et skønt kulturmøde, som jeg sent vil glemme.

Det største kulturchok fik jeg dog i Aalborg, hvor jeg blev trakteret med en sandwich med paneret fiskefilet (!!!) Absolut sammenbrud af alle konventioner, siger jeg bare. Til gengæld var indflyvningen over fjorden gudesmuk, og jeg kan stadig frydes over, hvor vildt det er, at man kan nå københavnerflyet, selvom man først træder ind i lufthavnen et kvarter før afgang. Det er altså nemt.

Vil I ikke fortælle om jeres mest eksotiske spiseoplevelse inden for Danmarks grænser? Jeg er dødnysgerrig efter at vide, om der  mon findes  en værdig konkurrent til fiskefiletsandwichen?

Imens springer jeg videre til dagens opskrift på laks, som også er eksotisk i ordets allerbedste betydning. En klar favorit hos både børn og voksne.

Marinaden til laksen smager helt guddommeligt, men hemmeligheden består faktisk i selve tilberedningen. Ved at tilberede laksen ved ovngrill får man den lækreste sprøde skorpe, samtidig med at laksen bevarer saft og kraft, og bliver tilberedt helt perfekt.

Tilberedningstiden afhænger af laksens tykkelse, og man kan tjekke om laksen har fået nok ved at pirke lidt med en kniv, hvor fisken er tykkest. Hvis kødet glider fra hinanden i flager er den klar. Laks smager allerbedst, når den kun lige er gennemstegt, og kødet stadig er klar i farven, så pas på ikke at give den for meget.

Både marinade og salsa kan tilsættes lidt chili, hvis man har lyst til det. Jeg synes dog selv, at der er rigeligt smag i marinaden, og at den balancerer helt perfekt med den fede fisk, mangoen og den karakteristiske koriander. Den er faktisk lige som den skal være.

Asianstyle laks med mangosalsa

Lækker laks med asiatisk marinade og sød mangosalsa.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Recipe
Arbejdstid 10 min
Tilberedning 12 min
Samlet tid 22 min
Ret Hovedret
Køkken Asiatisk
Antal 4 personer
Kalorier 313 kcal

Ingredienser
 

  • 700 g laks
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1-2 tsk ingefær revet
  • 1 spsk soja
  • 2 spsk østerssovs

Mangosalsa

  • 1 mango
  • 2 forårsløg
  • 1 spsk limesaft
  • 1 håndfuld frisk koriander

Servering

  • 2 spsk sesamfrø
  • nykogte basmatiris

Sådan gør du
 

  • Sæt ovnen på grill. (Rist  evt. sesamfrøene i ovnen et par minutter, mens den varmer op eller brug en pande.)
  • Læg laksen på et stykke folie på en bageplade med skindsiden nedad. Bland ingefær, hvidløg, soja og østerssovs til en marinade, og fordel den på laksen. 
  • Kom laksen i den forvarmede ovn, og grill den i 7 minutter. Sluk for ovnen, men lad laksen blive derinde og giv den 3-5 minutter mere til den er lige præcis gennemstegt. 

Mango salsa

  • Skær mangoen i små tern og snit forårsløg fint. Hak evt. korianderbladene groft og vend det hele sammen med limesaft.

Servering

  • Server laksen med ristede sesamfrø, mangosalsa og nykogte basmatiris
Har du prøvet opskriften?Fortæl mig, hvad du synes om den!

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Skrevet i: Aftensmad, Asien, Fisk og skaldyr, Forår, Glutenfri

« Burger med spicy kylling, tzatziki og rødvinsglaserede løg
Tænker på… »

Kommentarer

  1. Birgitte skriver

    23. maj 2018 kl. 08:25

    Jeg har fået en lignende laks, men med honning/soya marinade på. Man bruger den kombination utrolig meget i Australien, hvor jeg fik det. Det sælges i store flasker lige til at komme på maden.
    Nå, min spiseoplevelse må være første gang jeg stødte bekendtskab med pølsemix. På en grill i Slagelse (min ex-svigerfamilie bor dernede). Det var altså meget specielt. De gjorde sig også i bøf-sandwich! Den sjoveste oplevelse med mad i Slagelse inkluderer en kebab efter en bytur, noget chili på hvide bukser, som efterfølgende revnede da vi skulle ind i taxa’en (det var ikke mig). Shit, det er stadig et godt grin, her over 20 år efter. Kh. Birgitte

    Svar
    • Valbylille skriver

      3. juni 2018 kl. 07:28

      Honning/soya marinade er altså også lækkert. Det var en venindes ofret, da vi var først i 20’erne, så der er masser af minder i den ret.

      Pølsemix er jo et helt skørt koncept. Man tager to fingerspiser, og laver det om til en gaffel-ret. Det er da helt skævt.

      Ps. håber at taxaen skulle bringe jer hjem 🙂

      Svar

Skriv et svar til Birgitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her kan du finde skønne opskrifter på hverdagsmad og søde sager. Køkkenet er min kreative legeplads, og jeg giver både mit bud på klassiske retter og helt nye opskrifter, som du ikke finder andre steder.

Alle opskrifter testes flere gange, og er nemme at gå til.

Mange hilsner
Emilie

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Søg efter opskrift

Opdaterede opskrifter

Jeg tester løbende de ældre opskrifter og tilføjer tekst og nye billeder. Her kan du se, hvad der senest er ændret:

Opskriften på hjemmelavede corn flakes er gjort printvenlig. Virkelig hyggelig opskrift, som børnene elsker at lave, og som måske kan bruges til madkundskab i hjemmeskolen?

—

Min opskrift på citronpasta med kammuslinger og ærteskud er opdateret med nye billeder. En herlig luksusret, som kan laves på blot 15 minutter.

—

Min opskrift på langtidssimret okseragout er gjort printvenlig, og jeg har tilføjet et par noter om tilberedning i slowcooker, tilberedningstid mm. Derudover har jeg efterredigeret de oprindelige billeder.

—

Sund i januar

Ja tak, flere sunde(re) opskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloglovin
  • Email
  • RSS Feed

Copyright © 2021 Valbylille - all rights reserved