Udskriv

Fennikel i hvidvin, safran og tomat

Skøn sommerret, der smager af ferie i sydens sol. Spis fenniklerne med lidt ris som en selvstændig vegetarret eller server dem til grillet kød.

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

  • 3 fennikel
  • 2 dl hvidvin
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 0,5 g safran
  • 500 g mosede tomater
  • 4 kviste frisk timian
  • 1/2 appelsin saften
  • 1,5 dl parmesan friskrevet

Sådan gør du

  1. Kom fennikler, salt og vin i en gryde. Kom vand ved, så det dækker fenniklerne, og kog dem i 15 minutter.

  2. Udblød imens safranen i 2 spsk vand.

  3. Tag fenniklerne op, dup dem tørre med et rent klæde eller køkkenrulle, og skær dem i fire dele.

  4. Kom olien på en stor pande, og varm den langsomt op. Steg de hvidvinskogte fennikler ca. 2 minutter på hver side.  Tilsæt  tomat og timian og lad småsimre 10 minutter. Tilsæt safran efter 5 minutter.

  5. Smag til med appelsinsaft, salt og peber. Server med en gavmild portion friskrevet parmesanost.

Opskriftsnoter

Appelsinsaften kan evt. erstattes med lidt god juice.