Udskriv

Forårsgrøn tabbouleh med bøffelmælksmozzerella


Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 dl bulgur
  • 8 dl bouillon/fond
  • saft fra 1/2 citron
  • 2 tsk olivenolie
  • salt
  • 250 g asparges
  • 1 bundt mynte
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 skoleagurker i tynde skiver
  • 1/2 fennikel i tynde skiver
  • 2 dl små kernefri vindruer
  • 1 forårsløg i tynde skiver på skrå
  • 2 kugler bøffelmozzerella
  • lidt ekstra olivenolie

Sådan gør du

  1. Kog bulguren i bouillon i den tid, der er anvist på pakken.

  2.  Bland imens en dressing af citronsaft, olivenolie og salt. Knæk enderne af aspargesene og kasser dem. Pensl aspargesene med en anelse dressing og læg dem på en varm grill eller grillpande. Hold øje med dem, og vend dem et par gange undervejs.

  3. Hak krydderurterne fint og bland dem i dressingen. Lad den nykogte bulgur dampe en anelse af, og vend den i dressingen.
  4. Bland agurk, fennikel og forårsløg i, og anret tabboulehen på et fad. Fordel de grillede asparges og druerne henover, og læg mozzerellaostene ved. Hæld eventuelt lidt ekstra olie over ostene.